Bill Hamid har siden sommeren 2018 været udlejet fra FC Midtjylland til amerikanske D.C. United, og den lejeaftale udløber ved årsskiftet. Det ser dog ikke ud til, at den amerikanske målmand skal retur til Herning.
D.C. United bekræftede således mandag, at klubben forhandler med Superligaens førerhold om at beholde Bill Hamid.
Og nu meddeler den amerikanske avis Washington Post også, at en handel er tæt på at være på plads.
Artiklen fortsætter under billedet...
Ifølge avisen er Bill Hamid og D.C. United allerede enige om en langvarig aftale, der vil gøre ham den bedst betalte målmand i MLS. De skriver samtidig, at FC Midtjylland vil få knap fem millioner danske kroner for den amerikanske keeper.
Bill Hamid, 29 år, kom til FC Midtjylland fra netop D.C. United på en fri transfer i januar 2018, men det lykkedes ham ikke at slå førstevalget Jesper Hansen af. Hamid nåede blot tre kampe, før han blev sendt tilbage til MLS.
Siden har han været en succes i D.C. United, hvor han har startet i 47 af 49 kampe og var nomineret til prisen som årets målmand i MLS i 2019. Prisen som årets målmand vandt Vito Mannone fra Minnesota United dog.
EM i fare: Dansk modstander risikerer udelukkelse
Mystisk melding fra Zlatan: Er det hans nye klub?
Se også: Skandalespiller fyret i dansk klub
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.