Sviatchenko scorede for storebror

Erik Sviatchenko havde både drømt om at score og lovet det til sin bror Philip - så det gjorde han

Erik Sviatchenko var for en sjælden gangs skyld på pletten. (Foto: Claus Bonnerup)
Erik Sviatchenko var for en sjælden gangs skyld på pletten. (Foto: Claus Bonnerup)

HERNING (Ekstra Bladet): Erik Sviatchenko havde drømt om at score - og tillige lovet sin storebror Philip det.

Derfor var det naturligvis med meget stor tilfredshed, at han i starten af 2. halvleg bankede bolden i nettet til FCM's 2-0-føring - målet der reelt afgjorde kampen til guldfavloritternes fordel.

- Så den scoring dedikerer jeg til Philip, smilede den skadesmæssigt hårdt prøvede forsvarsspiller efter afklapsningen af de fynske gæster.

Se også: TV: Guldfavoritter holdt kursen

Han nåede i efteråret aldrig op i den topform, som tidligere gjorde ham til en af Superligaens absolut bedste forsvarsspillere. Så det hele var meget op og ned.

Men nu er han skadesfri - og det er forhåbentlig et varsel om et gyldent forår for ham.

- Jeg håber det selvfølgelig, men først og fremmest er jeg meget glad for alt det gode, vi som hold, fik vist i denne kamp. Vi scorede vores mål efter standardsituationer. Statistikkerne viser, at vi er på vej til at blive et af de bedste hold til det, og det er en kvalitet, som kan blive meget værdifuld på den lange bane.

Se også: Overraskende: FCM-back tjener mere end Agger

- For den er med til at understrege vores alsidighed og det faktum, at vi har mange strenge at spille på, sagde Erik Sviatchenko, der hilste holdets to nye velkommen.

- Johan i målet var helt sikkert med til at skabe ro i forsvaret, og fremme var det en fornøjelse at se, hvordan Martin Pusic arbejdede for sagen. Og vi ved, at vi for dem begge har rigtig gode reserver, så vi er godt rustet til den videre færd, fastslog FCM-målskytten.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere