Sviatchenko taler om fremtiden

FC Midtjyllands Erik Sviatchenko regner med at spille i FC Midtjylland efter sommerferien, men der skal mange penge på bordet, hvis en forlængelse skal komme på tale

Erik Sviatchenko vil efter al sandsynlighed også være i FC Midtjylland i næste sæson - men der skal penge på bordet, hvis han skal forlænge. Foto: Lars Poulsen
Erik Sviatchenko vil efter al sandsynlighed også være i FC Midtjylland i næste sæson - men der skal penge på bordet, hvis han skal forlænge. Foto: Lars Poulsen
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC Midtjylland

Ja, jeg tror også, jeg er her i næste sæson.

Sådan lyder det fra FC Midtjyllands anfører, Erik Sviatchenko, ikke mange minutter efter, han havde løftet pokalen efter en sejr i finalen over OB.

Den stærke forsvarsspiller har ellers utallige gange understreget, at han drømmer om at komme til udlandet igen, men det ser nu ud til at være lagt på hylden.

Fremtiden ligger nemlig i FC Midtjylland, hvor han vil blive ved med at vinde titler, siger han. Og så skal Claus Steinlein ellers også have en stor pose penge frem, hvis det skal blive til en forlængelse af den nuværende kontrakt, der udløber i sommeren 2024.

Læs også: Stort overblik: Sådan fordeles Europa-pladserne

- Jeg tror, jeg er her i næste sæson, fordi klubben og jeg har snakket frem og tilbage. Jeg har altid gerne villet afsted og udlandet er der stadig, men de foregående tre gange har det været svært for mig at komme afsted, fordi Midtjylland har sagt nej hver eneste gang, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet..

30-årige Erik Sviatchenko fik den sidste halve time på banen, da midtjyderne sikrede sig årets pokaltitel. Foto: Lars Poulsen
30-årige Erik Sviatchenko fik den sidste halve time på banen, da midtjyderne sikrede sig årets pokaltitel. Foto: Lars Poulsen
 

- Jeg har det rigtig, rigtig godt, og jeg har masser at bidrage med. Jeg har spillet 40 kampe og scoret seks mål - den mest scorende forsvarsspiller i Superligaen - så det har været et fantastisk langt år.

Er du tæt på en forlængelse?

- Nej, det ved jeg ikke, om det er. Der bliver snakket meget, men om det bliver en forlængelse eller ej, det ved jeg ikke. Vi kender også hinanden så godt, så det er en afslappet dialog vi har oppe på kontoret. Og kommer der noget ind, så snakker vi om det.

Økonomien skal blive bedre
Så du har ikke længere et brændende ønske om at komme til udlandet igen?

- Ønsket er uændret, men der kan også komme noget fra klubbens synspunkt, som jeg ville synes er rigtig fint for mig. Det er selvfølgelig økonomien, men jeg ved ikke, hvor vi står endnu. Der er ikke noget på plads.

Økonomien, siger du. Hvad skal der ske med den?

- Den skal stadigvæk blive bedre, siger anføreren med et smil på læben.

- Men nej, nu er det vigtige, at vi holder på vores spillere, og så må vi se, om vi kan det.

Skal der meget til?

- Der skal meget til, ja. Men jeg vil ikke gå i detaljer om det. Jeg har været her, siden jeg var 14, så jeg behøver ikke at stå og banke i bordet.

- De ved udmærket godt, hvad der skal til, og jeg ved, hvad der skal til. Jeg har ikke travlt, og jeg har en fantastisk karriere i Midtjylland og i Superligaen, og jeg bliver ved med at ville være den bedste, og så ser vi, hvordan det udvikler sig.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fjerde afsnit af Blodbold er på banen. Her kan du høre om den helt centrale rolle, Michel Platini spillede, da Qatar fik VM.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst:

Bo Henriksen: - Vi skal bare gå amok

Holger tvunget til at droppe French Open-planer

Magnus Cort snydt for Giro-triumf

Mere fra Ekstra Bladet+

Qatar er et diktatur, styret af emiren og et præsteskab med rod i shariaen

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind