Thorup: Derfor er Sisto ikke til at kende

Pione Sisto er ikke til at kende i forhold til sidste sæson, og FCM-træner Jess Thorup giver forventningspresset en stor del af skylden

Pione Sisto havde igen svært ved at sætte sig igennem, da FCK søndag besejrede ulvene fra Herning. (Foto: Claus Bonnerup)
Pione Sisto havde igen svært ved at sætte sig igennem, da FCK søndag besejrede ulvene fra Herning. (Foto: Claus Bonnerup)

Hvad er der sket med Pione Sisto det seneste års tid?

Det er et spørgsmål, rigtig mange fodboldfans tumler med i øjeblikket. Fra at være Superligaens vel nok bedste spiller i sidste sæson har Sisto været en skygge af sig selv i mange måneder efterhånden, og i søndagens topkamp mod FC København leverede FC Midtjylland-profilen endnu en tam indsats. Derfor blev han også pillet ud midtvejs i anden halvleg.

I sidste sæson scorede Pione Sisto otte mål og lavede tre assists i Superligaen, og så skal det endda medregnes, at han var skadet i en lang periode. I denne sæson er det blevet til to mål (begge mod Viborg i første spillerunde) og en enkelt assist.

Se også: FC København kan miste flere stjerner til sommer

Og så er vi tilbage, hvor vi startede. Hvad er der sket med Pione Sisto det seneste års tid?

- Det er det mentale i forhold til en ung gut som Pione, der er blevet hypet på den måde og har fået en kometkarriere på kort tid. Han har været på landsholdet, scoret mod Manchester United osv., og tidligere var han den der unge dreng, der bare glædede sig til at spille fodbold.

- Så blev han den mest eftertragtede i medierne, der blev sat prisskilt på ham, og det tror jeg er svært for alle i den alder, siger FCM-træner Jess Thorup til tipsbladet.dk og tilføjer:

- Det skal Pione lære, at der bliver stillet rigtig store forventninger til ham. Det presser ham selv, for han har rigtig store forventninger til sig selv, og når omgivelserne også har det, så tynger det ham.

Se også: Tyrkisk storklub kigger på to Superliga-profiler

At forventningspresset påvirker Pione Sisto, ser Jess Thorup hver eneste dag.

- Det mærker ham. Det gør det helt sikkert. Vi italesætter det, og vi snakker med ham om det, så det er ikke nogen hemmelighed, og Pione er udmærket klar over det. Jeg synes, han har haft en opadgående kurve, men i dag (i går, red.) var ikke hans kamp. Det blev en duelkamp, som Pione ikke er bedst til, men vi håbede, han så var god, når bolden kom ned på jorden, men det lykkedes ikke for ham, og derfor tog jeg ham også ud, fastslår Jess Thorup.

21-årige Pione Sisto har kontrakt med FC Midtjylland frem til sommeren 2018.

Se også: FC Nordsjællands babyhold har sat markant rekord

Se også: Årets målfest i Parken: Otte mål i topkampen

45 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere