Transferbrag: Nu er han landet

- Det er en rigtig sulten Marcondes, der vender  hjem, siger Emiliano Marcondes, der resten af året skal gå på måljagt i FC Midtjylland

Ekstra Bladet har interviewet Marcondes mandag aften. Video: Ernst van Norde/Producer: Lasse Brøndahl

Emiliano Marcondes er tilbage i Superligaen.

Den tidligere FC Nordsjælland-bomber landede mandag aften i Billund, hvor en storsmilende FC Midtjyland-direktør Claus Steinlein tog imod.

Superligaens førerhold stod for transferbomben på vinduets sidste dag, da de hentede den 24-årige angriber til Heden.

Det er lidt over halvandet år siden, at Marcondes forlod Superligaen som topscorer efter en halvsæson, hvor han var ligaens helt store profil.

17 mål (og ni assist) stod den flamboyante angriber for i efteråret 2017, inden han med store drømme rejste til engelske Brentford.

Tiden i London-klubben har dog langtfra været samme succes. Skader er noget af forklaringen, men ikke den fulde.

Emiliano Marcondes har ikke scoret i 31 kampe for Brentford og skal nu kickstarte karrieren i FC Midtjylland, der foreløbig har lejet ham resten af året.

- Det er en rigtig sulten Marcondes, der vender hjem. Det er fedt, det er spændende, og jeg glæder mig helt vildt.

- Det er det rette at tage et lejeophold i FC Midtjylland, og jeg skal tilbage i min gamle form, sagde Marcondes til Ekstra Bladet, som også tog imod den tidligere Superliga-profil i Billund.


Marcondes kaldte det en svær, men også rigtig beslutning at vende hjem.

Der har været mange overvejelser de seneste dage og nætter, men til sidst fik FCM et ja.

Da midtjyderne solgte Gustav Wikheim, intensiverede de jagten på Marcondes og var ikke i tvivl om, at der skulle en Wikheim-afløser til det midtjyske.

- Det er gået lidt stærkt, må jeg indrømme. Men da vi solgte Wikheim, var vi ikke i tvivl om, at vi skulle have en klassespiller ind, og det har vi fået, sagde Claus Steinlein, inden han overrakte en FC Midtjylland-trøje til lejesvenden fra Brentford.

At Marcondes ender i det midtjyske, er alt andet end tilfældet. Sidste sæsons pokalvindere har tætte forbindelser til Brentford.

Matthew Benham er hovedaktionær i begge klubber, mens Ramus Ankersen er formand i FC Midtjylland og sportsdirektør i Brentford.

Marcondes kan debutere ude mod Lyngby 15. september. En uge senere venter FC København i Parken for spilleren, der tidligere har lukket munden på hjemmepublikummet i nationalarenaen…

Se også: AGF henter Jovanovic tilbage på kort lejeaftale

Se også: Horsens handler: Henter angriber hjem

Brøndby vil gerne skifte ud i truppen, men spillernes kontrakter gør det til et svært puslespil. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Superligaen Indefra: ’Loyalitetsbonus’ til uønskede Brøndby-folk

Teemu Pukki forlod Brøndby på en fri transfer. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Brøndby er lige til Luksusfælden

34 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere