Trods nederlag: Stor guldfest

Målløs Ronnie Schwartz blev Superligaens topscorer

AaB jubler over Patrick Olsens mål til 2-0 (Foto: Henning Bagger, Ritzau/Scanpix)
AaB jubler over Patrick Olsens mål til 2-0 (Foto: Henning Bagger, Ritzau/Scanpix)

HERNING (Ekstra Bladet): Der var masser af guld før og efter, så det kom til at betyde mindre, at guldfesten på Heden kom til at mangle en sejr.

AaB spolerede lidt festaftenen ved at vinde med 2-1 på to hurtige mål i starten af kampen.

Tom van Weert og Patrick Olsen stod for scoringerne.

FCM forsøgte ellers med et stormløb fra starten 2. halvleg at få festen tilbage på sporet uden held.

Det afkastede dog et straffespark, som Evander sikkert sendte ind bag en storspillende Jacob Rinne, men mere blev det ikke til.

Topscorer Ronnie Schwartz, der ellers har skudt de seneste straffespark for at kunne blive superligaens topscorer, var blevet taget ud i pausen.

Det viste at være uden betydning, så 'Plaffeministeren' løb med titlen, da AGF's Patrick  Mortensen for anden kamp ikke fik scoret.

Guldfesten startede allerede, da FCM's danske mestre løb på banen og blev de modtaget af et publikum, som viftede med guldflag.

Allerede efter tre minutter sagde FCM farvel til spilleren med nummer 3 på ryggen, finnen Tim Sparv, som blev klappet ud og afløst af Frank Onyeka, der senere blev kåret til årets FCM-spiller.

FCM's ellers solide forsvar anført af årets spiller i superligaen, Erik Sviatchenko blev fanget på det forkerte ben, da Awer Mabil sendte tilbagelægning i fødderne på gæsternes Tom van Weert.

Så der stod 1-0 til nordjyderne, og tre minutter senere var det Patrick Olsens tur med et velplaceret skud at sende bolden i nettet bag Jesper Hansen til 2-0.

Det var i det hele taget AaB, som havde flest chancer.

Udover at sende bolden over mål fra tæt hold pådrog Rasmus Thelander i samme aktion en flænge ved det øje, så han spillede kampen til ende med en kæmpe forbinding.

FCK fik et håb, da Sory Kaba blev fældet, men det der med selv at score, kniber det fortsat gevaldigt med for midtjydernes rekordindkøb.

Før pausen havde den store angriber et flyvende hovedstød, der mesterligt blev klaret af Jacob Rinne.

Hvad der kunne krybe og gå af diverse spidser var til stede i Herning.

Fodbolddirektør Peter Møller, landstræner Kasper Hjulmand, borgmester og Team Danmark-formand Lars Krarup.

Den tidligere FCM-spiller Pione Sisto har også fået plads i 'æreslogen' i øvrigt ved siden af repræsentanter fra Mönchengladbach.

Det var en drone, som landede DM-pokalen på grønsværen, hvor den blev modtaget af den tidligere FCM-anfører Jakob Poulsen.

Inden Erik Sviatchenko kunne modtage pokalen og guldmedaljerne hænges om halsen, blev der også siges ordentligt farvel til Tim Sparv, der ikke bare skulle spises af med tre minutter.

Det er trods alt en spiller, der i seks år har været en vigtig mand for FCM.

Billedgalleri

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix