Trods trænerønske: FCM-direktør siger nej

FC Midtjylland er ifølge sportsdirektør Claus Steinlein godt besat på angriberpositionen, selv om klubbens træner, Jess Thorup, tirsdag ønskede sig en ny angriber

FC Midtjylland har nok alternativer i angrebet, mener Claus Steinlein. Foto: TV3 Sport
FC Midtjylland har nok alternativer i angrebet, mener Claus Steinlein. Foto: TV3 Sport

Tirsdag kunne FC Midtjylland-træner Jess Thorup til Herning Folkeblad fortælle, at han ønsker at få en ny angriber til klubben, men står det til sportsdirektør Claus Steinlein i FC Midtjylland, kommer klubben ikke til at efterkomme trænerens ønske.

I efteråret var det mest Paul Onauchu, der spillede i front for FC Midtjylland, mens Martin Pusic og Bruninho har døjet med skader, så Jess Thorup ønsker sig mere konkurrence på positionen.

- I forhold til vores konkurrenter i toppen af Superligaen, så er vi bagud på det parameter. Vi har ikke manden i front, der laver mange mål. Så der håber jeg, vi står stærkere efter vinduet er smækket i, sagde Jess Thorup tirsdag til Herning Folkeblad.

Men ønsket om at få en ny angriber bliver i første gang fejet til side af sportsdirektør Claus Steinlein, der er tilfreds med konkurrencen i klubben.

- Vi har Paul, Bruninho og Pusic, og lige nu er der nok alternativer i angrebet. Der kan altid ske noget, men på bundlinjen står, at vi er tilfredse med den trup, vi har. De unge er i efteråret også blevet lidt mere erfarne, siger Claus Steinlein til tipsbladet.dk og forklarer, at Thorups udmelding er helt i orden:

- Jess gør det altid på en god måde, og han er en træner, der har ambitioner og ønsker det bedste. Men der er forskellige alternativer. Bruninho har været ude længe og vender tilbage, og Pusic var noget skadet i efteråret. Lige i det her efterår var vi lidt for smalle i angrebet, men vi får både Bruninho og Pusic tilbage, siger han.

Noget, der dog kan få FC Midtjylland til at hente en ny angriber, er, hvis Martin Pusic forlader klubben i denne måned. Den tidligere Esbjerg-angriber har af flere omgange fået lov til at skifte, hvis der kommer noget interessant, men i dette transfervindue har det indtil videre kun været AaB og Rijeka fra Kroatien, der på rygteplan har haft interesse i Martin Pusic.

Klubben har også Gustav Wikheim, der kan spille i front, ligesom unge Mads Døhr Thychosen er et alternativ.

TV: Thorup efter skarp fan-kritik i Brøndby: Jeg er stadig den rette mand for FCM

Se også: Belgisk midtbanemand linkes til FCK - Solbakken afviser

Se også: AaB tæt på sydamerikansk angriber

Foto: Ernst van Norde Forskudstavleekstra - 10. jan. 2017 - kl. 08:59 Årets danske sportsskandaler: Her gik det helt galt i 2016

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere