Ulve med transferbid: Hugger to sølv-stjerner

SønderjyskE mister både Janus Drachmann og Marc Dal Hende til FC Midtjylland

Marc Dal Hende (tv) har været en åbenbaring som venstreforsvarer i Sønderjyske. Foto: Claus Bonnerup
Marc Dal Hende (tv) har været en åbenbaring som venstreforsvarer i Sønderjyske. Foto: Claus Bonnerup

FC Midtjylland slår til med et dobbeltscoop, netop som vinterens transfervindue er åbnet.

Ekstra Bladets informationer peger på, at ulvene har været på rov i sølvsmedjen i SønderjyskE og har scoret to af de bærende kræfter bag SønderjyskE's sensationelle andenplads sidste sæson.

Den angrebsivrige venstre-forsvarer Marc Dal Hende og den arbejdsomme midtbanemand Janus Drachmann bliver senest til sommer FC Midtjylland-spillere.

Får begge gratis
Ulvene har udnyttet, at begge spillere står foran kontraktudløb til sommer, og derfor skal der ikke betales overgangssum for de to.

Kilder i SønderjyskE bekræfter, at FC Midtjylland har informeret om, at de er i forhandlinger med de to spillere.

Aftalen med Marc Dal Hende betyder, at FC Midtjylland nu med sindsro kan imødese ethvert bud på den målfarlige venstreforsvarer Filip Novak. Med Marc Dal Hende får de en spiller, der har nogenlunde samme profil som Novak – målfarlig og med masser af angrebsiver.

Erstatning for Tim Sparv
Janus Drachmann bliver set som en nødvendig gardering på den centrale midtbane, hvor finske Tim Sparv var stærkt savnet i efteråret. Finnen fik comeback lige før vinterpausen, men knæskaden giver anledning til fortsat bekymring i FC Midtjylland, så der er behov for en højt kvalificeret gardering.

I første omgang træder aftalerne med de to nye FCM-spillere først i kraft til sommer, men nu, hvor nyheden om klubskifterne kommer ud, er det ret oplagt, at rammerne for et øjeblikkeligt skifte bliver et tema.

Se Dal Hende sætte sidste fod på en genial SønderjyskE-scoring

Randers' giftige, svenske angriber Mikael Ishak (i midten) er et af de varmeste transferemner, der kan skifte klub til sommer - helt gratis. Også Brøndbys Christian Nørgaard (t.v.) kan nu frit forhandle kontrakt med andre klubber. Foto: Ernst van Norde. Sport og Spil Her er Superliga-profilerne som kan smutte gratis

Se også: Tidligere landsholdsback indstiller karrieren

Se også: 'Van der Far': Lykkelig liga-stjerne færdig for sæsonen

Frank Kristensen havde en fantastisk evne til at score mål. Over 100 af slagsen blev det for Farlige Frank i Superligaen. Foto: Polfoto/Mikkel Tariq Superligaen - 24. dec. 2016 - kl. 11:00 En af de største: Sådan blev Kanon-Kristensen til Farlige Frank

Se også: Droppet AaB’er i Twitter-affære efter fyring: Her er forklaringen

Se også: Kandidater falder som fluer: Sønderjyske tæt på træner-løsning

25 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere