Ulvehyl: Thorup kritiserer Sisto

FC Midtjylland har brug for at Pione Sisto hæver niveauet markant i kampene mod Southampton

Pione Sisto var ikke på toppen mod Apoel - og det kostede dyrt (Foto: Anders Brohus)
Pione Sisto var ikke på toppen mod Apoel - og det kostede dyrt (Foto: Anders Brohus)

HERNING (Ekstra Bladet): FC Midtjylland ved godt, at chancerne mod Southampton i Europa League er små.

Men de ved også, at selv om det skulle blive til europæisk farvel før gruppespillet, så kan kampene komme til at udløse den helt store jackpot.

Da Christian Eriksen som 18-årig spillede en drømmekamp mod England, var det indirekte årsag til, at han for et par år siden endte i Premier League.

På samme måde kan Pione Sisto med en opvisning i Europa League-kvalen mod Southampton på torsdag spille FC Midtjylland en gave i hænderne. Ingen steder i Europa er klubberne parat til at betale mere for talent end på den anden side af Nordsøen.

Men Pione Sisto kæmper for at ramme formen efter sin lyskeskade. Og i topkampen mod FC København var han en skygge af sig selv. Der var ikke meget, der lykkedes for Sisto, der klart tabte duellen mod Ludwig Augustinsson.

Se også: Stort drama i guld-revanchen

Og efter kampen var cheftræner Jess Thorup ude med noget så sjældent som kritik af sit stjernefrø.

- Det er klart, at Pione Sisto har noget af det x-faktor, hvor vi håber på, at han i de perioder, vi har bolden, kan sætte en mand af og gøre det ekstraordinære, kom det indledningsvist fra FCM-træneren

- Det er ikke alt, der lykkes for ham i dag. Og når det ikke gør det, og han heller ikke arbejder helt så hårdt defensivt, som jeg havde håbet på, så er det også derfor, jeg skifter ham ud, lød kritikken Jess Thorup.

FC Midtjylland har grundet skaden til Rilwan Hassan og salget af Sylvester Igboun mere brug for Pione Sistos magiske fødder end nogen sinde før.

29 kommentarer
Vis kommentarer