Værre end forventet: FCM-angriber opereret fredag morgen

Angriberen fra Nigeria går glip af flere kampe, efter at han er blevet opereret for blindtarmsbetændelse

Paul Onuachu måtte blive på hotellet med ondt i maven, da fodboldklubben FC Midtjylland torsdag aften tabte 2-3 ude til cypriotiske Apollon Limassol i den første af to kampe om en plads i Europa Leagues gruppespil.

Maveondet viste sig at være blindtarmsbetændelse, og den 2,01 meter høje angriber blev derfor kørt på hospitalet.

- Undersøgelser viste, at Onuachu havde blindtarmsbetændelse. Angriberen blev derfor opereret fredag morgen og har det efter omstændighederne godt.

- Det forventes, at Onuachu atter vil være spilleklar for FC Midtjylland efter landsholdspausen, meddeler FC Midtjylland på sin hjemmeside.

Den målfarlige angriber er blevet opereret og er derfor ude i flere kampe. Foto: ritzau/Ernst van Norde
Den målfarlige angriber er blevet opereret og er derfor ude i flere kampe. Foto: ritzau/Ernst van Norde

Operationen betyder, at 23-årige Paul Onuachu er ude af betragtning til returkampen mod Apollon Limassol i Herning torsdag i næste uge.

Den nigerianske angriber går også glip af FC Midtjyllands udekamp 20. august mod OB og hjemmekampen 27. august mod Lyngby i Superligaen.

Herefter er der pause i Superligaen på grund af landskampe.

Hvis prognosen holder, kan Paul Onuachu atter være aktuel for FC Midtjylland, når klubben 8. september spiller ude mod FC København i ligaen.

Han er FC Midtjyllands ligatopscorer med fire mål.

Kaptajn Poulsen: En fremragende time

FCM stordummede sig atter i overtiden

Superliga-trænernes egen dom: Her er de fire vigtigste ingredienser i vores sæson