Van der Vaart fanget i kontroversiel episode: 'Ikke acceptabelt'

Jess Thorup og Claus Steinlein finder sig ikke i Rafael van der Vaarts opførsel efter sejren mod Randers FC, der gav plads i Europa League-kvalifikationen

Rafael van der Vaart kan kigge langt efter den lykkelige afslutning på en turbulent første sæson hos FC Midtjylland, for heller ikke torsdag gjorde den tidligere superstjerne sig gældende.

Og utilfredsheden kom til offentligt skue, da hollænderen nægtede at juble sammen med resten af truppen over den vundne billet til Europa League-kvalifikationen.

SE KLIPPET MED DEN SKUFFEDE STJERNE ØVERST

 

Van der Vaart kom aldrig ind: Men han nåede at lave lækkerier på sidelinjen:

Efterfølgende blev FCM's sportslige ledelse spurgt, hvordan de forholder sig til, at deres største navn ikke kunne få sig selv til at juble sammen med resten af truppen.

- Det er selvfølgelig ikke acceptabelt. Det er en svær situation for 'Rafa', for han får ikke lov at spille det, han vil. Jeg håber bare inderligt for ham, for FC Midtjylland og for Superligaen, at vi kan få ham i superform, siger Steinlein, der gerne vil tage 'en god snak med Rafa'.

Træneren er på linje med sportsdirektøren og forklarer, at man nu satser på en genopbygning af hollænderen.

- Han er klart den største stjerne, der har været i Superligaen, men hvis man kom til træningsbanen i Ikast, så kan man også se, at 'Rafa' ikke er, hvor han skal være nu. Vores store mål - og det har vi talt med 'Rafa' om - er, at vi skal bygge ham op til den nye sæson, siger Jess Thorup, som nævner, at han ikke vil gå ind i, hvad det indbefatter.

- Vi har stadig ambitioner om, at han kan hjælpe os, men det blev ikke i dag (Torsdag, red.), siger Thorup.

Rafael van der Vaart skrev sidste år en toårig kontrakt med klubben, og han lovede for nyligt, at han stadig var en ulv til næste sæson.

FCM skal i Europa efter disse tre scoringer mod Randers FC:

Winifer Fernandez er volleyball-spiller fra Den Dominikanske Republik. Privatfoto Sport og Spil Flotte fotos: Her er OL's lækreste babes

22 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere