Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Van der Vaart sablet ned af FCM-boss: Nu svarer agenten igen

Konflikten ulmer omkring Rafael van der Vaart, men intet peger mod et brud i utide, selvom hollænderens agent nu svarer kæk FCM-boss igen

Der er sat over til popcorn og drama efter FC Midtjyllands sportsdirektør Claus Steinlein ret åbenhjertigt konstaterede på Canal 9, at hollænderen ikke ville blive tilbudt forlængelse, hvis hans kontrakt udløb denne sommer.

Samtidig lod Steinlein lidt muntert forstå, at van der Vaart var pensionmoden.

- Jeg tror, det er herfra og så til plejehjem. Men som udgangspunkt så har vi ham i to år. Jeg synes, han har set lidt rusten ud, haft en del skader og ikke rigtig kommet tilbage. Så havde vi ikke haft et år mere med ham, havde vi sikkert fundet en aftale og sagt, det var hans sidste år i FC Midtjylland, sagde Steinlein i indslaget, hvor det dog skal bemærkes, at der var mange positive ytringer om hollænderen trods en vanskelig og skadesplaget debutsæson.

Bemærkningerne falder imidlertid på et tidspunkt, hvor hollænderen har valgt at lukke i over for omverdenen. Alle anmodninger om interviews til pressen bliver afslået. En beslutning taget af hollænderen, men som klubbens kommunikationschef, Martin Dons, slår fast over for Ekstra Bladet, så er det heller ikke en beslutning, som klubben gør noget for at ændre i denne periode, hvor kampene ligger tæt.

I weekenden gik Rafael van der Vaart direkte i spillerbussen efter at have begået straffespark, da han fik 30 minutter mod Sønderjyske.

Udefra betragtet er der så mange iøjnefaldende elementer, der peger mod en ulmende konflikt, der kan eksplodere, når det skal være.

Foto: Casper Dalhoff
Foto: Casper Dalhoff
 

Men agenten Alan Hvedehave, der var idémanden bag Rafael van der Vaarts skifte, dæmper konflikt-teorierne.

- Det er upassende, at det interview startes op med en joke om spillerens fysik.

- For det er indiskutabelt, at vi her snakker om en kvalitetsspiller af allerhøjeste karat. Og det er en spiller, som har brug for at spille for at blive helt skarp. I stedet bliver han bænket fire-fem kampe i træk, når han har meldt sig klar til at spille 60-65 minutter, siger Alan Hvedehave til Ekstra Bladet.

- Som jeg ser det, har Rafael van der Vaart brug for at spille og få muligheden for træde ind i den nøglerolle, han er hentet ind til. Han kom til FC Midtjylland for at spille, og når han spiller, så har han et helt andet mentalt overskud, end når han sidder på bænken og kommer til at føle sig utilstrækkelig og ikke værdsat.

- Rafael van der Vaart har en alder, hvor jo mere han spiller, jo bedre form kommer han i. Og enhver kan jo se, når han spiller, så slår han pasninger, som ingen anden i Superligaen ser, siger Alan Hvedehave.

- Jeg kender Claus Steinlein, og jeg ved, at han altid har det der smil spillende på læberne. Jeg ved, hvad han tænker, og vi drømmer alle om, at Rafael van der Vaart kommer tilbage og gør en forskel, siger agenten og slår fast, at der ikke er et brud i utide under opsejling.

- Nej, Rafael van der Vaart er i FC Midtjylland næste sæson, og han bliver en profil i Superligaen, siger fodboldagenten, som understreger, at han løbende er i kontakt med hollænderen.

- Har du talt med Rafael van der Vaart efter det seneste interview med Steinlein?

- Jeg taler løbende med Rafael van der Vaart, gentager Alan Hvedehave uden at ville gå i detaljer.

Se Jess Thorups begrundelse for at holde van der Vaart ude (Artikel fortsættes)

Cheftræner Jess Thorup har ikke gjort problemstillingen omkring Rafael van der Vaart mindre ved konsekvent at se bort fra hollænderen og lade ham varme bænk gennem 90 minutter.

Der går vedholdende rygter om dårlig kemi mellem hollænderen og Jess Thorup.

- Der kan jo ikke være andet end respekt omkring en træner, der har nået så meget i så ung en alder, lige som der vel også er respekt for det, som spilleren Rafael van der Vaart har nået i karrieren.

- Det, jeg tror, at FC Midtjylland bliver nødt til at finde ud af, er, at de kan kigge på deres statistik og matematiske programmer, men fodbold handler ikke alene om, hvor meget man løber, men om hvor man løber hen.

- Jeg siger ofte, at oregano ikke smager godt, men det gør det på pizza. Og jeg er sikker på, at Rafael van der Vaart er det krydderi, som kan give FC Midtjylland smæk i kødsovsen, lover Alan Hvedehave.

Se også: Blændende FCM-comeback smadrede FCKs super-stime

Se også: Dansk spiller filmet nøgen på live-tv: Det var ikke godt

FC Midtjylland - 1. maj. 2017 - kl. 14:53 Scorer monsterløn i FCM: 'Vi havde håbet på mere'

Dansk fodbold - 14. maj. 2017 - kl. 19:08 Divisionsklub gør krav på danmarksrekord efter chokscoring

Se også: Fed af frikadeller og souffle: Nu er han på vej til FCM

Se også: Se den bizarre jubelscene: Her brækker Brøndby-stjerne sig foran fans

Rafael van der Vaart med sin nuværende kone, håndboldspilleren Estavana Polman. Foto: Jon De Bont/All Over Press Kendte Drømmekasser: Van der Vaarts tre vigtigste scoringer

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen