Vandt DM-guld i smerter: Spillede med brækket fod i fem måneder

Mikkel Duelund har de seneste næsten fem måneder spillet med en brækket fod – han erkender, han ikke fik vist det bedste i foråret, fordi han løb rundt med en skade

Foto: Jens Dresling.
Foto: Jens Dresling.

I foråret var han i en alder af blot 20 år med til at vinde sin anden guldmedalje med FC Midtjylland.

Men det var ikke ham, der var den store, markante forårsprofil. Foråret blev formentlig ikke afsættet til at tage det store spring til en klub på den europæiske scene.

Foråret blev nemlig aldrig den store spillemæssige oplevelse for ellers teknisk velfunderede Mikkel Duelund. Og det er der en ganske god forklaring på nu.

Mikkel Duelund har nemlig siden marts spillet med en brækket fod. Han har haft et træthedsbrud i foden.

Mikkel Duelund fejrer en scoring. Foto: Ernst van Norde.
Mikkel Duelund fejrer en scoring. Foto: Ernst van Norde.

Afslørende MR-scanning
- Vi har lige fundet ud af, at jeg har spillet med en stressfraktur i foden siden marts. Den er blevet undersøgt mange gange, men først ved en MR-scanning nu i august kunne man se, at der var revner i knoglen. Det var frustrerende at kunne mærke smerterne men ikke vide, hvad der var galt, siger Mikkel Duelund til Ekstra Bladet.

- Kunne I have undersøgt det bedre tilbage i marts?

- Jeg synes, vi brugte meget tid på foden i foråret. Jeg tror bare, jeg var uheldig, at det var en fraktur, der ikke kunne opdages så let. Jeg har lært at lytte bedre til min krop og måske tage en pause for at blive 100 procent klar, for det var mig selv, der bare ville spille videre.

- Men vi vidste ikke i foråret, at foden havde den fraktur. Det havde ultralydsscanningerne ikke vist, og jeg ville bare vinde det DM-guld, som vi allesammen følte, vi kunne tage fra Brøndby.

- Det ville jeg bare være med til. Så jeg tog smertestillende og spillede på det i stedet for at holde pause, uddyber Mikkel Duelund, der dog oplever fremskridt med den brækkede fod.

Mikkel Duelund i aktion mod Astana,. Foto: Bo Amstrup.
Mikkel Duelund i aktion mod Astana,. Foto: Bo Amstrup.

Ikke vist den bedste version
- Nu er foden så meget i bedring, at jeg kan give den fuldt gas igen. Da jeg blev skiftet ind mod Vejle, følte jeg, at den 'gamle Mikkel' endelig var helt tilbage. Der var ikke længere noget, der gjorde ondt og generede i den ene fod - og hæmmede mine bevægelser og mit spil, påpeger han.

- Kan det her have kostet et salg til udlandet her i sommer?

- Det tænker jeg ikke på. Men det var da frustrerende, at jeg i så lang tid var nødt til at tilpasse mit spil lidt efter skaden. Der var ting, jeg ikke kunne gøre på banen, og selv om jeg arbejdede hårdt for holdet og for guldet, så fik jeg nok ikke vist den bedste version af mig selv, individuelt set.

- Det må jeg jo så bare gøre nu. I fodbold handler det altså om at vinde - og vi vandt guldet igen, siger Mikkel Duelund, der som 17-årig også var med på mesterholdet tilbage i 2015.

Mikkel Duelund markerede sig i sidste sæson med ni scoringer og ni assist i alle turneringer som en markant profil på trods af, at han har løbet rundt med en brækket fod det meste af forårssæsonen.

Mikkel Duelund er i øvrigt fast mand på U21-landsholdet, hvor han aktuelt er nummer ét på listen over flest assist – seks af slagsen – i hele EM-kvalifikationen.

Se også: Ryger til Premier League i rekordhandel: 'Den største dag i mit fodboldliv'

Se også: Courtois bliver væk fra Chelsea - på visit i Spanien

Se også: Glem alt om tv: Her skal du se Ronaldo og Messi i fremtiden

I rigtig beklædning: Cristiano Ronaldo er EA Sports frontfigur i FIFA 19. Her ses han i Juventus-dragten sammen med sine nye holdkammerater. Foto: EA Sports Sport og Spil 'Det bedste FIFA-spil nogensinde': Sådan har du aldrig set det før

10 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere