Vanvittigt FCM-comeback glippede: Kæmpe gave til FCK

FC Nordsjælland chokerede mestrene med en formidabel første time, der burde have givet sejr. I stedet kæmpede FCM sig tilbage og var centimeter fra triumf

Trods fabelagtigt Skov Olsen-show kæmpede Midtjylland sig tilbage og fik uafgjort. Se højdepunkter og alle mål fra kampen her. Video: Discovery Networks Danmark

HERNING (Ekstra Bladet): FC Midtjylland stirrede et choknederlag i øjnene mod FC Nordsjælland, men i sidste ende var det uskarpe Mayron George der var årsag til, at det ikke lykkedes at krone et stort comeback med en sejr.

Tre gange inden for de sidste ti minutter slap den costaricanske angriber nemlig helt alene igennem uden at kunne omsætte de store muligheder.

To gange afsluttede han lige på Nicolai Larsen, men værst var det, da han tre meter fra målet lossede kuglen over, da den bare skulle skubbes over linjen.

Dermed endte opgøret mod FC Nordsjælland 3-3 efter FC Midtjylland fik mønstret et stort comeback signeret brasilianske Evander, der to gange inden for de sidste 20 minutter skubbede kuglen de sidste meter over linjen efter dødbolde, så ulvene fik udslettet gæsternes 3-1 føring.

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
 

FC Midtjylland brugte masser af kræfter i sidste uge på at få annulleret Paul Onuachus karantæne efter udvisningen i Aarhus.

Tre scoringer i Farum fra den høje angriber og samlet set 12 mål fra Paul Onuachu mod FC Nordsjælland gennem tiden ville nærmest udgøre en trekvart sejr på forhånd, hvi.

Fem minutter ind i opgøret blev det hårde arbejde betalt tilbage på utaknemmelig vis af Paul Onuachu.

Ulveangriberen snorksov på FC Nordsjællands første hjørnespark og blev fintet af Victor Nelsson. For at råde bod på sin fejl greb han ud efter FCN-spillerens arm, og der var ikke noget at indvende mod, at dommer Michael Tykgaard valgte at taksere forseelsen til straffespark.

Andreas Skov Olsen var køligheden selv fra pletten, og dermed første varsel om en overraskelse afsendt på denne kølige marts-aften.

FC Midtjylland fik hurtigt rystet forskrækkelsen af sig og kom på omgangshøjde, da Mads Døhr Thychosen efter bare 11 minutter huggede udligningen ind på en firsttimer fra kanten af feltet.

Det lignede et uheldigt lille bump for mestrene til at starte kampen, men første halvleg blev alt andet. I sommer røg ulvene ud af Europa, fordi Malmö FF overtrumfede ulvene med langt større fart.

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
 

FC Nordsjælland benyttede nøjagtig samme opskrift. Ulvene døjede med elendige pasninger før pausen, hvor anfører Jakob Poulsen helt ukarakteristisk smed et utal af bolde væk - og han var meget repræsentativ for indsatsen.

Det var guf for FC Nordsjælland, der leverede den mest modige indsats set fra et udehold i Herning denne sæson. Og det blev fortjent belønnet efter en halv time, da Andreas Skov Olsen blev sat op i en omstilling. Alexander Scholz var en anelse for passiv og så krøllede han 2-1 ind med venstrefoden.

Gæsterne trak sig en anelse tilbage efter pausen, men skarpheden blev ikke svækket, og chokket skreg publikum i Herning ind i hovedet, da Mathias Rasmussen tæt under mål fandt indskiftede Mohammed Kudus, der gjorde det til 3-1.

Det lignede en choksejr til FC Nordsjælland, men de unge tigre mistede modet med sensationen inden for rækkevidde og var til sidst heldige med et point,

Se også: FCK-legende stopper

Se også: Gigantisk Eriksen-hyldest: - Den bedste 10'er i verden

Komikeren Mick Øgendahl (tv.) og kokken Claus Meyer (th.) er en del af Superliga-projektet i Nykøbing FC. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Komiker og kok drømmer om Superligaen: - Vi håber, at der triller lidt magi i vores retning

Også når det gælder løn, er Brøndbys Kamil Wilczek et par skridt efter FCKs Andreas Bjelland. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Scorer kassen: Her er lønkongen i DIN Superligaklub

1 af 19 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
2 af 19 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
3 af 19 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
4 af 19 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
5 af 19 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
6 af 19 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
7 af 19 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
8 af 19 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
9 af 19 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
10 af 19 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
11 af 19 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
12 af 19 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
13 af 19 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
14 af 19 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
15 af 19 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
16 af 19 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
17 af 19 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
18 af 19 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
19 af 19 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
88 kommentarer
Vis kommentarer