Varm FCM-interesse i Silkeborgs backkomet

Rasmus Carstensen er i spil til at blive fremtidens højreforsvarer i FC Midtjylland

Rasmus Carstensen (tv) er en nøglespiller for Silkeborg. Foto: Jens Dresling
Rasmus Carstensen (tv) er en nøglespiller for Silkeborg. Foto: Jens Dresling
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC Midtjylland

Forspillet er i gang til FC Midtjyllands klimaks på transfervinduet.

Aftalen med David Ousted onsdag var starten.

Nu zoomes der ind på mulighederne i højre forsvarsside.

Et af de helt varme emner skal FC Midtjylland ikke rejse så langt for at få styr på.

Silkeborgs back-komet Rasmus Carstensen er blandt ulvenes varmeste emner op til transfer-deadline.

FC Midtjylland opvejer lige nu præcis, hvordan de skal spille kortene på positionen.

Givet er det, at Silkeborg har kendskab til interessen fra FC Midtjylland, men holdningen hos naboerne er også, at Rasmus Carstensen kun rykker for 'et væsentligt beløb.'

Kent Nielsen risikerer at miste en af holdets bedste spillere, netop som holdet er på vej i medaljeslutspillet. Foto: Claus Bonnerup
Kent Nielsen risikerer at miste en af holdets bedste spillere, netop som holdet er på vej i medaljeslutspillet. Foto: Claus Bonnerup

I den sammenhæng hører det med, at klubbens største salg nogen sinde er Mads Emil Madsen til Østrig for 12 mio. kr.

Ulvene er ikke alene i at vise interesse for Rasmus Carstensen, og selv om Silkeborg er opsatte på at holde på sin angrebsivrige back, så begynder interessen at skærpes.

Derfor kan Rasmus Carstensens fremtid gå hen og blive en af de helt store temaer op mod deadline.

Silkeborg-forsvareren har været en åbenbaring efter oprykningen. Han sørgede for udligningen i efterårets sidste kamp mod AGF, og han er en vigtig årsag til, at Silkeborg ligger lunt i kapløbet om at nå medaljeslutspillet.

FC Midtjylland har brug for en afløser i højre forsvarsside for belgiske Dion Cools, der er sendt retur til Belgien.

I forvejen har klubben også kantspilleren Edward Chilufya til at traske rundt i kulissen. Endnu er hans kontrakt ikke gjort officiel, men det skulle være en formalitet.

Lyt til 'Agenterne'

Klokken 23.38 blev Manchester United-FC København i 2020 fløjtet af, og klokken 3 havde Rasmus Falks agent, Mads Bach Lund, det første møde med en af Falks mange bejlere den sommer.

I ottende afsnit af 'Agenterne' bringer Mads Bach Lund os tæt på det forløb, der i december 2020 gjorde Falk til Superligaens - måske - bedst betalte spiller.

 

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+