FAKTA: Horsens tabte i Farum

Kasper Hjulmand har rystet posen op til forårspremieren mod AC Horsens. Det går ud over Joshua John

Søren Christensen og Morten Rasmussen i nærkamp. (Foto: Jens Dresling)
Søren Christensen og Morten Rasmussen i nærkamp. (Foto: Jens Dresling)

FARUM (ekstrabladet.dk): Hvordan cheftræner Kasper Hjulmand ville stille op til forårets første superligakamp har med henblik på klubbens store aktivitet i transfervinduet været imødeset med spænding.

Og Hjulmand skuffer ikke.

Der er vendt op og ned på tingene forud for kampen søndag eftermiddag mod AC Horsens.

De to nyerhvervelser Uffe Bech og Conor O'Brien, der er hentet i Lyngby og SønderjyskE, er begge med fra start.

Til gengæld er der ikke plads til hverken angriberen Ricardo Bueno eller topscorer Joshua John, der ellers viste sig som én af klubbens stærkeste, offensive kræfter i efteråret.

De varmer bænk sammen med blandt andre Morten Nordstrand.

Det åbner op for en spændende offensiv med Anders Christiansen som den 'falske nier' med Bech og U19-topscoreren Kristian Lindberg på de to kanter.

Michael Parkhurst er blandt de mange spillere, der har forladt mesterholdet i vinter. Hans position på højre back overtages af Mario Ticinovic, der blev benyttet på samme position flere gange i efteråret.

Følg kampen her på sitet eller på Canal 8 fra kl. 14.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere