FCN fortsætter udsalget

De danske mestre sender Christian Gytkjær tilbage til Norge

Christian Gytkjær returnerer til Norge. (Foto: Jesper Dall)
Christian Gytkjær returnerer til Norge. (Foto: Jesper Dall)

Der er tæt trafik i svingdøren på Farum Park i øjeblikket.

Mestrene har i den senest tid afskibet navne som Michael Parkhurst, Andreas Laudrup, Mikkel Beckmann og senest Enoch Adu, der er tæt på at skifte til Club Brügge.

Og nu er også Christian Gytkjær fortid i Farum.

Se også: Mestrene henter landsholdsspiller

Onsdag meddeler nordsjællænderne, at angriberen sendes retur til norsk fodbold, hvor han i efteråret optrådte som lejesvend hos Sandness Ulf.

Denne gang bliver opholdet nordpå dog af mere permanent karakter. Således har han underskrevet en fireårig kontrakt med FK Haugesund.

- Christian Gytkjærs succesfulde ophold i Norge i efteråret har givet ham mod på mere. Der har været stor Interesse for ham i Tippeligaen, og da hans kontrakt med FCN udløb til sommer, kunne han have valgt at gå på fri transfer om 6 måneder. I stedet har vi haft en rigtig god dialog med Christian og FK Haugesund, som begge skal have stor ros for deres professionelle tilgang til forhandlingerne, som har sikret os både et transferbeløb nu og her samt en andel af et eventuelt videresalg, siger sportsdirektør Jan Laursen og fortsætter:

Se også: FC Nordsjælland mister endnu en profil

- FK Haugesund var meget interesseret i at købe ham fri nu og her, så valget ikke så svært for hverken os eller ham. Christian har været igennem en spændende udvikling som spiller og menneske, og vi tror på, han kan blive en profil for Haugesund og i Tippeligaen. Det er vigtigt for os, at hjælpe de spillere videre, som har større chance for spilletid andre steder og jeg både tror og håber, at han kommer til at gøre det godt for sin nye klub, siger han.

Angriberen glæder sig også til de nye opgaver.

Se også: Portugisisk storklub henter FCN-back

- Jeg har været glad for at være en del af FC Nordsjælland, hvor jeg har lært en masse gode mennesker at kende både i og omkring klubben. Det er ikke gået helt, som alle havde håbet, men jeg er glad for den måde, skiftet er kommet i stand og har kun gode ord at sige om FC Nordsjælland, som jeg ønsker alt muligt held og lykke i fremtiden. Nu glæder jeg mig bare til at komme i gang i min nye klub, som jeg har et rigtig godt indtryk af. Jeg har fået en god start i norsk fodbold og den håber jeg på, at kunne følge op i Haugesund, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer