FC Nordsjælland holder tryk på FCK

Spritny konstallation i centerforsvaret holdt vand for FC Nordsjælland

Patrick Mtiliga satte FCN igang med et flot mål mod Silkeborg. (Foto: Antia Graversen)
Patrick Mtiliga satte FCN igang med et flot mål mod Silkeborg. (Foto: Antia Graversen)

FC Nordsjælland kan fortsat med en vis forhåbning forfølge titelhåbet, efter at det søndag blev til sejr på 2-1 hjemme mod SIlkeborg.

Hjemmeholdet stillede i Andreas Bjellands skadesfravær og Jores Okores karantænefravær med Ivan Runje og Nicolai Stockholm i centerforsvaret.

Den 'spændende' forsvarskonstallation holdt vand indtil overtiden, hvor Thorbjørn Holst reducerede.

Mål af Patrick Mtiliga og Søren Christensen afgjorde det i den anden ende for FC Nordsjælland, der som kampen skred frem satte sig solidt på kampen og bl.a. brændte to friløbere ved Mark Gundelach.

Mtiliga bragte titelaspiranterne foran i 1. halvleg overtid, da Lasse Heinze i SIF-målet måtte give en ripost. Bolden blev lagt tilbage i feltet, hvor Kasper Lorentzen tacklede bolden til venstre backen, som i fin stil rundede Heinze og trillede bolden i det tomme mål.

Comeback på begge sider af bolden
10 minutter efter pausen koksede Silkeborg-forsvaret i en grad, så Troels Bech nok ikke vil se med nådige øjne på det.

Søren Christensen blev helt enkelt sendt afsted i en friløber fra midterlinien - assist fra landsholdsaktuelle Tobias Mikkelsen - og han svigtede ikke i duellen med Silkeborg-keeperen.

Thorbjørn Holst reducerede på hovedstød i overtiden.

Mikkel Beckmann fik comeback for FC Nordsjælland efter sin skad, mens Martin Svensson efter lang tid uden for truppen vendte tilbage for Silkeborg.

Med sejren er FCN blot tre point efter FCK, som dog har en udekamp mod HB Køge i hånden.

Alle kampfakta her: FCN-Silkeborg 2-0

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere