Nu kigger FCN opad i tabellen

Angriber Rawez Lawan glæder sig over, at han atter scorer mål. Sejren over HB Køge får ham til at se opad i tabellen.

Rawez Lawan (th.) har scoret sejrsmålet i dagens Superligakamp for FC nordsjælland mod HB Køge og tiljubles af holdkammeraterne. (Foto: Lars Poulsen)
Rawez Lawan (th.) har scoret sejrsmålet i dagens Superligakamp for FC nordsjælland mod HB Køge og tiljubles af holdkammeraterne. (Foto: Lars Poulsen)

Rawez Lawan glæder sig over, at han atter scorer mål for FC Nordsjælland. Med to mål var svenskeren, der ellers ikke har scoret siden begyndelsen af oktober, manden bag lørdagens 2-1-sejr over HB Køge i Superligaen.

- Det var så vigtig en kamp for os, og så er det fedt at score to mål. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har gjort det i en SAS Liga-kamp, og jeg havde ikke scoret i flere kampe i træk. Det gør det bare ekstra dejligt at komme i gang igen med målscoringen, siger Rawez Lawan, der befinder sig godt på sin lidt tilbagetrukne angrebsposition hos FCN.

- Jeg føler mig godt tilpas i positionen på den offensive midtbane, men det er op til træneren, hvor han vil bruge mig. De tre point betyder så meget. Nu tør vi igen kigge opad i tabellen og se hvilke hold, det er realistisk, at vi kan nå, forklarer Rawez Lawan.

FC Nordsjælland har efter sejren over HB Køge 20 point og en afstand til nedrykningsstregen på 12 point.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere