Wieghorst glad på Zumas vegne

Sibusiso Zuma blev matchvinder for FC Nordsjælland, og træner Morten Wieghorst synes, at den sydafrikanske stjerne i glimt viser tidligere tiders storspil

Morten Wieghorst erkender, at Zumas form stadig lige mangler det sidste. (Arkivfoto: Ernst van Norde)
Morten Wieghorst erkender, at Zumas form stadig lige mangler det sidste. (Arkivfoto: Ernst van Norde)

FC Nordsjællands træner Morten Wieghorst mener, at Sibusiso Zuma viser glimt af tidligere tiders storhed, efter at den tidligere FC København-stjerne scorede kampens eneste mål i 1-0-sejren over Sønderjyske i SAS Ligaen.

- Det var dejligt. Jeg tror, at han nød det. Det er selvfølgelig afgørende, at han scorer målet, der giver os sejren i dag. Og jeg synes godt, at man kan se i glimt, at han er en rigtig dygtig spiller.

- Der er stadig lidt med formen, han blev træt i løbet af anden halvleg, og det vidste vi sådan set godt på forhånd, siger Morten Wieghorst, der da også skiftede 34-årige Zuma ud, til TV2 Sport.

Han var især glad for, at holdet kun har lukket ét mål ind i de seneste tre kampe.

- Det, jeg også kigger på, er, at vi spiller godt i lange perioder. Vi er især gode med bolden i anden halvleg.

- Men fik desværre ikke udnyttet vores spilovertag i form af chancer og mål. I anden halvleg spiller vi ikke så godt, men vi scorer. Andreas Laudrup (oplægger til Zumas mål, red.) har et afgørende indhop, dejligt for ham og for holdet, siger Wieghorst.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere