Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Richters tilstand kritisk efter lynnedslag

Opdateret: 24-årige Jonathan Richters tilstand betegnes som kritisk, efter han mandag aften blev ramt af lynet under en fodboldkamp. Holdkammerater gav førstehjælp

Chokerede spillere og ledere så hvordan FCN-spilleren fik hjertemassage. (Foto: Kenneth Meyer)
Chokerede spillere og ledere så hvordan FCN-spilleren fik hjertemassage. (Foto: Kenneth Meyer)

24-årige Jonathan Richter, FC Nordsjælland, er i kunstigt koma, efter han ved 18-tiden mandag aften blev ramt af lynet under en fodboldkamp. Hans tilstand er kritisk og han er udenfor bevidsthed.

Richter er bragt i kunstigt coma og er nedkølet til 34 grader, for at hans krop skånes så meget som muligt efter lynnedslaget.

Under en træningskamp mellem Hvidovres 1. divisionshold og FC Nordsjællands superligareserver slog lynet ned på Hvidovre Stadion.

Københavns Vestegns Politi bekræfter, at en 24-årig mand blev ramt af lynet og fik hjertestop. Ifølge indsatsleder Bjarne Munch er der uenighed om, hvorvidt lynet ramte ham i hovedet eller brystet. Holdkammeraterne på stedet gav straks hjertemassage.

Læs også: Pludselig kom der et lyn

- Der er puls, men han er ikke ved bevidsthed, siger vagthavende hos Københavns Vestegns politi til ekstrabladet.dk.

Forgrædte spillere
Ved 21-tiden begyndte spillerne at forlade Hvidovre Stadion, hvor de er blevet debriefet af en psykolog, meddeler ekstrabladet.dk's udsendte på stedet.

Spillerne gik enkeltvis og med forgrædte øjne. Ingen ville sige noget. Flere blev hentet af pårørende, som ventede i biler udenfor.

Ingen vil udtale sig
ekstrabladet.dk har været i kontakt med sportschef Jan Laursen, der ikke ønsker at kommentere sagen. Det samme siger Martin Bernburg, anfører hos FC Nordsjælland.

Heller ikke bestyrelsesformand Allan K. Pedersen har tid til at kommentere sagen.

- Jeg har ikke tid nu. Jeg kommer med noget senere, lød den kortfattede kommentar.

Jonathan Richter har spillet 79 førsteholdskampe for Nordsjælland. I lørdags kom han på banen midt i anden halvleg, da hans hold besejrede FC København 2-0 i sæsonpremieren i Superligaen.

1 af 2 Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger er det Jonathan Richter, der er blevet ramt af lynet. (Foto: Kristian Linnemann)
2 af 2 Chokerede spillere og ledere så hvordan FCN-spilleren fik hjertemassage. (Foto: Kenneth Meyer)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen