Nicki Bille: Sats på mig

FC Nordsjællands Nicki Bille er fyldt med selvtillid - og var klar til at bevise, at Wieghorst skal satse på ham

Nicki Billes italienske eventyr blev ikke nogen succes. Fredag aften blev han matchvinder for FC Nordsjælland i La Manga Cup)
Nicki Billes italienske eventyr blev ikke nogen succes. Fredag aften blev han matchvinder for FC Nordsjælland i La Manga Cup)

LA MANGA (ekstrabladet.dk): Det var en storsmilende Nicki Bille, som ekstrabladet.dk mødte efter FC Nordsjællands 1-0-sejr over Fredrikstad i La Manga Cup. Og han havde grund til at smile, den langhårede angriber. For den indskiftede U21-landsholdsspiller satte tolv minutter før tid den afgørende scoring ind bag den norske keeper.

- Dejligt, for jeg vil gerne ind og bevise noget. Nu startede jeg ude på bekostning af en prøvespiller, og det er da lidt irriterende.

- Men jeg er klar på at bevise, at det er mig, de skal satse på, siger Nicki Bille, der med scoringer i begge FCN’s træningskampe og for U21-landsholdet mod Panama har fået en flot start på 2009.

- Når man først har selvtillid, er man svær at stoppe. Jeg føler, at den er der nu, så lad os håbe, at det fortsætter, når sæsonen går i gang, siger Nicki Bille.

Han erstattede efter cirka en times spil testspilleren Emra Tahirovic, der modsat Bille ikke fik udrettet noget og bestemt ikke lignede en mand, FC Nordsjælland bør satse på.

Wieghorst: Det lover godt
Til gengæld kunne træner Morten Wieghorst være godt tilfreds med nyindkøbene Michael Parkhurst, Nenad Novakovic og Nicolai Stokholm, der alle fik fuld spilletid i 1-0-sejren.

- De gør en forskel, roste Morten Wieghorst, hvis hold fik hård modstand i det meste af opgøret.

- Vi fik lov at arbejde hårdt, og det er man altid sikker på, når modstanderen er norsk.

- Men jeg synes, at det var Fredrikstad, der så trættest ud til sidst. Det lover godt for vores tilstand, siger Morten Wieghorst til ekstrabladet.dk.

FC Nordsjælland spiller mandag semifinale i træningsturneringen på La Manga.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby