Richter bliver i Farum

Backen Simon Richter har underskrevet en toårig kontraktforlængelse med FC Nordsjælland

Simon Richter har forlænget sin kontrakt med FC Nordsjælland. (Foto: Finn Frandsen)
Simon Richter har forlænget sin kontrakt med FC Nordsjælland. (Foto: Finn Frandsen)

Efter to års veritabelt skadeshelvede som følge af et beskadiget knæ har Simon Richter i denne sæson været fast inventar i Morten Wieghorsts startopstilling i FC Nordsjælland.

Og nu belønner klubben Richters præstationer ved at forlænge hans kontrakt med to år.

- Han er ikke bare kommet igen, han har også overhalet mange af konkurrenterne, og der er benhård konkurrence i truppen. Nu er der nogen, der vil slå ham af. Så det er også en test af Simon, siger FCN-sportschef Jan Laursen til Frederiksborg Amts Avis.

Simon Richters nye kontrakt løber til udgangen af 2010.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere