Ramt af led sygdom: Laudrup lod sønnen genoptræne i Swansea

FC Nordsjællands Andreas Laudrup var før jul i Wales for at genoptræne efter sit lange sygdomsforløb

Andreas Laudrup er tilbage på træningsbanen i FCN. (Foto: Jonas Olufson)
Andreas Laudrup er tilbage på træningsbanen i FCN. (Foto: Jonas Olufson)

Andreas Laudrup fik før jul en hjælpende hånd af sin far, Michael.

FCN-spilleren var i hele efteråret plaget af ledbetændelse, hvilket resulterede i, at han ikke kunne træne, da leddene hævede voldssomt op, hver gang han forsøgte.

Nu er sygdomen heldigvis forsvundet, og i december lod den danske Swansea-manager sønnen genoptræne i det walisiske, og han har været en støtte for Andreas Laudrup i kampen for at vende tilbage til fodbolden.

TV-krigen fortsætter: AKP kritiserer Brøndby

– Jeg genoptrænende lidt i Swansea, hvor jeg kunne løbe og lave nogle boldøvelser og træne i styrkelokalet. Jeg må sige, at jeg har en familie, en vennekreds og ikke mindst en kæreste, som har været utroligt støttende.

– Jeg kan kun være taknemmelig for, at de har været der for mig, siger den 23-årige FC Nordsjælland-spiller.

Laudrup er tilbage: Besat af træning

– Betyder det noget at være tæt på sin far i sådan en situation, hvor du er lidt nede?

– Alle dem, man holder af – og som holder af én – er guld værd i sådan en situation. De er der for at støtte én – om det så er mormor, far eller mor.

– Man kan kun være taknemmelig for at have sådan nogle mennesker i sit liv, siger Andreas Laudrup til Ekstra Bladet.

Leddene hævede op
Det yngste medlem af det Laudrup’ske fodbolddynasti blev sidste år ramt af en infektion og var hele efteråret plaget af ledbetændelse.

Han kunne ikke træne, og når han alligevel forsøgte – bare i 15-20 minutter – reagerede kroppens straks.

– Leddene hævede op, hver gang jeg var aktiv. Og i mit tilfælde var det flere led. Ankel, knæ, skulder, albue. Det var over hele kroppen.

– Så det har også været et problem for mig at få dagligdagen til at fungere nogle gange, og jeg har brugt meget tid på sofaen. Men det er væk nu, og jeg utrolig glad for, at der er ovre, siger Andreas Laudrup .

FC Nordsjælland dropper toppost

Hvor og hvordan sygdommen opstod, ved han ikke. Det kan have været i Frankrig, hvor han i foråret var udlejet til Saint-Étienne, det kan have været i Danmark – eller måske i Spanien.

– Måske det var noget salmonella. Jeg ved det ikke, men jeg har været uheldig, for der er ikke særlig mange, der får den sygdom, siger Andreas Laudrup.