Hjulmand græmmes over afbrændere

Der var alt for mange svage afslutninger i kampen mod Brøndby, mener FC Nordsjællands træner Kasper Hjulmand

KIm aabech i duel emd Brøndbys Dario Dumic. (Foto: Jens Dresling)
KIm aabech i duel emd Brøndbys Dario Dumic. (Foto: Jens Dresling)

FC Nordsjælland er et af de hold, som afslutter mest i Superligaen, men som samtidig scorer færrest mål.

Og det var præcis det, som gjorde, at det søndag endte med en overbevisende 4-1-sejr til Brøndby, som i modsætning til FCN udnyttede de oplagte muligheder.

Brøndby knuser FCN og går på medaljejagt

- Det er ikke ufortjent, at Brøndby vandt. Jeg synes, at de gjorde det godt og fik lagt et tryk på os.

- Men jeg græmmes over, at vi i en kamp som den her ikke fik scoret flere mål. Vi kunne have skabt endnu flere ting, hvis vi kigger på situationerne i første halvleg.

- Der var så mange chancer og lige-ved-og-næsten-situationer, som skal udmønte sig i mere og flere store afslutninger og scoringer.

- Så at gå fra banen i første halvleg uden at score er klart noget, vi vil græmmes over, siger Kasper Hjulmand.

Brøndby-træner: Fokus er på fjerdepladsen

FCN kæmpede heller ikke nok i anden halvleg, da Brøndby hurtigt kom foran med 2-0, påpeger Hjumand.

- Jeg er også utilfreds med vores reaktion efter 0-2-målet. Vi var slet ikke færdige med denne kamp, og jeg synes, at vi stoppede med at arbejde hårdt nok.

- Først til sidst kom der lidt liv i kampen igen. Men vi skal gøre tingene færdige, så det er jeg ikke tilfreds med. Selv om vi kom bagud 0-2, så kunne der være masser af muligheder i kampen endnu, siger FCN-træneren.

Brøndby-helt: Jeg kan ikke flyve

Kim Aabech, som spillede forreste angriber hos FCN, havde flere chancer for at få scoret, og han var enig med sin træner i, at effektiviteten var for dårlig i front.

- Han ved - lige så godt som jeg - at mål ændrer kampe. Og selv om vi var bagud 0-1 og 0-2, så havde vi egentlig nogle store chancer for at komme tilbage, og det kunne have knækket Brøndby lidt.

- Det formåede vi ikke, men jeg er ikke i tvivl om, at vi nok skal få scoret igen mod FC Vestsjælland i næste uge, siger Kim Aabech.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.