FCN-træner: Forsvaret sikrer os pointene

Med sejren over OB rykker FC Nordsjælland længere væk fra bunden og tættere på Europa

Kasper Hjulmand. (Foto: Ernst van Norde)
Kasper Hjulmand. (Foto: Ernst van Norde)

Takket være en god første halvleg kunne FC Nordsjælland torsdag trække sig sejrrigt ud af udekampen mod OB.

Med 1-0-sejren hentede nordsjællænderne tre vigtige point i kampen om at rykke længere væk fra nedrykningsfaren og samtidig spille sig nærmere den femteplads, der kan give Europa League-kvalifikationskampe.

- Jeg glæder mig over at have fået tre point. Det er vigtige point i en giftig liga. Vi har bokset med at tage de muligheder, vi har haft for at trække afgørende væk fra stregen.

- Vi holdt nullet igen. Vi har nu lukket ét mål ind i de sidste fem kampe. Det er det, der har givet os pointene, siger træner Kasper Hjulmand.

Se også: Groggy Bech: - Det er jo, hvad der sker

Men det holdt hårdt for FC Nordsjælland, der i det 89. minut fik en scoring imod sig, som dog til glæde for gæsterne blev annulleret, da dommeren fløjtede for offside.

- I anden halvleg stoppede vi med at spille efter deres udvisning, og vi spillede rigtigt dårligt.

- Vi holdt op med at holde tempo i bolden, og vi overlod alt for meget initiativ til OB. Og så kan der ske det, som der skete til sidst, at der blev noget spænding, og det skulle der aldrig have været, siger Nicolai Stokholm.

Se også: Dommer indrømmer: Fejl kostede OB-mål

FC Nordsjælland burde have lukket ballet allerede i første halvleg, mener gæsterne selv.

- Vi spillede en rigtig god første halvleg og burde også score mere, siger Stokholm og bakkes op af cheftræner Kasper Hjulmand:

- Det blev helt tydeligt en kamp, hvor vi sled med kræfter, og hvor vi sled med nervøsitet for at gøre tingene færdige, for vi havde simpelt hen så mange muligheder for at afgøre kampen.

Kampen blev ikke mindst spændende, fordi FC Nordsjælland allerede i pausen foretog sin tredje udskiftning på grund af skader.



27. spillerunde i Superligaen:

Viborg-AaB 0-2 (0-0)
0-1 Jakob Ahlmann (49. minut). 0-2 Jacob Egeris (60. minut/selvmål)
Udvisning: Wilton Figueiredo, Viborg (26.)
Tilskuere: 6.803

OB-FC Nordsjælland 0-1 (0-1)
0-1 Joshua John (10. minut)
Udvisning: Anders Møller Christensen, OB (50.)
Tilskuere: 7.475

Esbjerg-Randers FC 2-2 (2-1)
1-0 Michael Jakobsen (13. minut). 1-1 Christian Keller (24. minut). 2-1 Hans Henrik Andreasen (26. minut). 2-2 Ronnie Schwartz (51. minut)
Tilskuere: 6.334

FC Vestsjælland-FC København 0-1 (0-1)
0-1 Andreas Cornelius (40. minut/str.)
Tilskuere: 4.456

Brøndby-SønderjyskE 3-1 (0-0)
1-0 Simon Makienok (54. minut), 2-0 Simon Makienok (58. minut), 2-1 Rubin Okotie (69. minut), 3-1 Ferhan Hasani (88. minut)
Tilskuere: 13.072

AGF-FC Midtjylland 0-4 (0-2)
0-1 Petter Andersson (26. minut). 0-2 Petter Andersson (35. minut). 0-3 Pione Sisto (76. minut). 0-4 André Rømer (88. minut)
Tilskuere: 5.932

28. spillerunde i Superligaen:

FC Vestsjælland-OB søndag kl. 15

AaB-Randers søndag kl. 17

SønderjyskE-FC Nordsjælland mandag kl. 13

FC Midtjylland-Viborg mandag kl. 15

AGF-Brøndby mandag kl. 17

FC København-Esbjerg mandag kl. 19

0 kommentarer
Vis kommentarer