Hjulmand stopper i FCN

Tre sæsoner bliver det til for Kasper Hjulmand som FC Nordsjælland-cheftræner. Til sommer er det slut

Kasper Hjulmand stopper i FC Nordsjælland til sommer (Foto: Anders Brohus)
Kasper Hjulmand stopper i FC Nordsjælland til sommer (Foto: Anders Brohus)

Kasper Hjulmand stopper som cheftræner i FC Nordsjælland til sommer og erstattes af islandske Olafur Kristjansson, meddeler superligaklubben tirsdag.

FC Nordsjælland og Kasper Hjulmand har ifølge en pressemeddelelse besluttet, at tiden er inde til et skifte på posten.

Bestyrelsesformand Allan K. Pedersen udtaler:

- Vi har selvsagt været rigtig glade for Kasper Hjulmands virke i FC Nordsjælland.

- Resultaterne taler egentlig for sig selv, men jeg vil gerne benytte lejligheden til at rose Kasper for at have medvirket markant til den store udvikling, klubben har været igennem og fortsat er inde i.

Se også: Gammel AGF'er overtager efter Hjulmand



Se også: Hjulmand om atypisk stop: Derfor blev det nu

I 2012 førte Hjulmand FCN frem til superliga-guld og dermed deltagelse i Champions League-gruppespillet sæsonen efter.

- Kasper Hjulmand er med rette beskrevet som et af de største trænertalenter i Danmark, og det bliver derfor noget andet og nyt, vi skal i gang med.

- Det bliver et savn, men det er også det rette tidspunkt for begge parter at skilles og finde ny energi og inspiration.

- Jeg er slet ikke urolig for, at Kasper vil levere en topprofessionel indsats i den resterende del af sæsonen.

- Det er med ro på bagsmækken, vi har truffet denne beslutning, og jeg ved, at Kasper glæder sig lige så meget som os til de sidste kampe i sæsonen, siger Allan K. Pedersen.

Til sommer har Hjulmand sammenlagt været seks år i Farum-klubben.

- Jeg er utroligt stolt af at have været en del af udviklingen i FC Nordsjælland de seneste seks år - og fortsat at være det i resten af sæsonen.

- FC Nordsjælland er en klub, der betyder utroligt meget for mig, og det er selvfølgelig med en masse vemod, at det nu er blevet tid til at skifte.

- Jeg elsker og tror på de værdier, der er i klubben, og jeg er sikker på, at det, der er bygget op, kun er starten til noget endnu større, hvis man formår at holde fast i kulturen og i udviklingen.

Se også: Hjulmand om atypisk stop: Derfor blev det nu



Se også: Gammel AGF'er overtager efter Hjulmand

Hjulmand bekræfter, at parterne skilles i god ro og orden.

- At det stopper her er et resultat af, at både klubben og jeg selv føler, at tidspunktet er rigtigt.

- Det er lidt atypisk i fodboldverdenen, at man får lov til at være et sted så længe, og samtidig endda er enige om, hvornår der skal skiftes på pladsen.

- Men når man ser på vores samarbejde i de seneste seks år, er det næsten den eneste måde, det kunne ske.

- Vi vil simpelthen alle det bedste for FC Nordsjælland. Jeg glæder mig til at gøre denne sæson færdig og vil sammen med resten af trænerteamet og spillerne gøre alt for, at vi slutter så godt af som overhovedet muligt.

- Med fem kampe tilbage er vi i en situation, hvor der er alt at spille for, og det vil have min fulde fokus. Jeg vil gøre alt for, at vi slutter så godt af som overhovedet muligt.

Olafur Kristjansson skifter til FCN fra Breidablik i hjemlandet.

0 kommentarer
Vis kommentarer