Richter-brødre taler ud om livet efter ulykken

Jonathan Richter fortæller hele historien om den alvorlige ulykke, der indtraf i efteråret 2009

Jonathan Richter blev ramt af et lyn i 2009 og var døden nær. (Foto: Jens Dresling)
Jonathan Richter blev ramt af et lyn i 2009 og var døden nær. (Foto: Jens Dresling)

I efteråret 2009 blev dansk fodbold ramt af en voldsom episode, da FC Nordsjælland-spilleren Jonathan Richter blev ramt af et lyn under en reserveholdskamp i Hvidovre. 

Ulykken betød, at Jonathan Richter efterfølgende fik amputeret det ene ben, hvorefter han skulle finde en ny identitet i sit liv. 

Nu taler Jonathan Richter ud om uheldet og tiden efter i radiopodcasten Hørm. Jonathan Richter medvirker i udsendelsen sammen med sin tvillingebror Simon Richter, og begge fortæller hele den gribende historie om ulykken

Se også: Sendt ud i arbejdsløshed

Blandt andet fortæller Jonathan Richter, hvordan han reagerede, da han fik at vide, at hans ene ben skulle amputeres. 

- Jeg lukkede mig inde i mig selv. Jeg har før sagt, at det er ligesom, hvis man har som mål at starte inde i en kamp, men får at vide til taktikmødet, at man skal starte ud. Man bliver så skuffet og tænker, at det simpelt hen ikke er fair.

Se også: FCN freder Jonathan Richters trøje

- Det var selvfølgelig 30.000 gange værre, men det er følelsen af at være magtesløs og føle, at man skal bebrejde alle mulige andre. Alligevel vil man ikke vise det over for lægerne, for de har brug for at få det bedste ud af det, fortæller Jonathan Richter, der også dengang i 2009 mærkede stor vrede. 

- Jeg var meget bebrejdende over for hele verden. Jeg mente ikke, at det var fair, og at det var nok, at jeg lå der. Da lægerne var gået, brød jeg sammen og begyndte at græde sammen med min mor.

Jonathan Richter blev ramt af lynet under en træningskamp i juli sidste år. Førstehjælp på stedet reddede hans liv. (Foto: Kenneth Meyer) FC Nordsjælland - 24. aug. 2010 - kl. 14:49 Richter: Nu er jeg stærk igen

- Da gik det op for mig, hvor store men jeg ville få. Ellers havde jeg bare set det som en sygeperiode på nogle måneder. Jeg var overbevist om, at jeg skulle tilbage på fodboldbanen, ligesom da jeg et år inden havde revet et korsbånd over. Det var samme indgangsvinkel, jeg havde, indtil jeg fik at vide, at mit ben skulle amputeres, fortæller han. 

Podcasten med Jonathan og Simon Richter udkommer lørdag den 14. december og kan findes på Hørms facebookprofil.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer