FC Nordsjælland sørger over dræbt rigmand

Michael Henriksen er blandt de omkomne i helikopterstyrtet. Han var stærkt medvirkende til at redde FCN

Michael Henriksen. (Privatfoto)
Michael Henriksen. (Privatfoto)

Havde det ikke været for Michael Henriksen, er det tvivlsomt, om der i dag ville være noget, der hed FC Nordsjælland.

Erhvervsmanden, der lørdag omkom sammen med tre andre i helikopterstyrtet ved Samsø, skød i sin tid mange penge ind i den senere mesterklub, og søndag bliver der i Farum-klubben sørget over tabet.

Det skriver formand Allan K. Pedersen på klubbens hjemmeside.

'Michael Henriksen var helt fra starten i 2002 den, der gik ind og reddede Farum Boldklub a/s, der dengang var havnet i problemer, og var den der gjorde det muligt for klubben at overleve frem til en varig løsning kunne findes', skriver han.

Michael Henriksen, der i sportskredse også har været kendt som erhvervsmanden, der i foråret 2013 var i dialog med Brøndby IF om at købe Brøndby Stadion, blev siden købt ud af FC Nordsjælland men ønskede siden med sine virksomheder, City Container og Norrecco, at være partner.

Se også: Her er de dræbte i helikopterstyrtet

Eftersøgningen af den lille helikopter, der fredag middag styrtede ned i Kattegat mellem Røsnæs og Samsø. 
Foto: Jens Dresling Krimi Alt om skraldemilliadæren

'Michael har derfor været en trofast og god samarbejdspartner igennem mange år for FC Nordsjælland', skriver Allan K. Pedersen.

'Alle vores tanker går nu til Michael Henriksens familie og hans nærmeste pårørende'.

I dagens udgave af Ekstra Bladet fortæller tidligere minister og borgmester i Farum, Peter Brixtofte, der var en god ven i mange år, at Henriksen var en mand, der hjalp mennesker i problemer.

Brixtofte og Henriksen sammen. (Arkivfoto: Hanne Engelstoft/Polfoto)
Brixtofte og Henriksen sammen. (Arkivfoto: Hanne Engelstoft/Polfoto)

- Han har hjulpet så mange mennesker, når de var i problemer. Mig og andre venner, der eventuelt havde alvorlig sygdomme. Og var der et lilleputhold i fodbold et eller andet sted, der manglede penge eller sponsor, var han altid klar, siger Brixtofte.

Se også: Don Ø knust over helikopterdræbt milliardær: Vi var nære venner

- I forbindelse med Farum Boldklub - det senere FC Nordsjælland - gav han mig et usvigeligt løfte. Han lovede, at han altid ville holde hånden under boldklubben.

- Derfor kaldte vi ham julemanden i budgettet. Og derfor har vi FC Nordsjælland i dag. Uden ham havde klubben ikke eksisteret, siger Brixtofte.

0 kommentarer
Vis kommentarer