Bejler til dansk stjernefrø: Han er en fantastisk spiller

Real Sociedad følger fortsat Andreas Skov Olsen tæt, men ifølge klubbens præsident er prioriteten lige nu at få trimmet truppen

20 klubber har ifølge FCN's sportsdirektør, Carsten V. Jensen, henvendt sig til Farum-klubben vedrørende Andreas Skov Olsen. Spanske Real Sociedad er blandt de mest seriøse bejlere. Foto: Jens Dresling
20 klubber har ifølge FCN's sportsdirektør, Carsten V. Jensen, henvendt sig til Farum-klubben vedrørende Andreas Skov Olsen. Spanske Real Sociedad er blandt de mest seriøse bejlere. Foto: Jens Dresling

Andreas Skov Olsen har sørget for, at den nu tidligere sportschef Carsten V. Jensen havde ekstra travlt i 2019.

Den nu tidligere FCN-sportschefs telefon har fået mange opkald og beskeder fra udenlandske klubber, der vil høre om muligheden for at hente sidste sæsons stjerneskud i Superligaen.

Ifølge Carsten V. Jensen har 20 klubber henvendt sig seriøst til FC Nordsjælland, der kun har papir på U21-landsholdsangriberen i et knap et år endnu.

Derfor er der lagt op til et sommersalg, og længe har Real Sociedad været varmeste bejler.

Andreas Skov Olsen vil gerne til La Liga-klubben, FC Nordsjælland vil gerne sælge ham til Sociedad, men baskernes bud har hidtil ikke kunnet matche nordsjællændernes ønske.

Det skulle angiveligt have været omkring 30 mio. kr.

Andreas Skov Olsen var med U21-landsholdet til EM. FCN-spilleren scorede en enkelt gang. Foto: Liselotte Sabroe
Andreas Skov Olsen var med U21-landsholdet til EM. FCN-spilleren scorede en enkelt gang. Foto: Liselotte Sabroe

Real Sociedad har dog ikke sat et rødt kryds over stortalentet. Han er stadig en mand, som klubben holder øje med.

Det siger klubbens præsident, Jokin Aperribay, til Radio Marca Donostia.

I sidste uge lavede han et stort interview med radiostationen, og danske Skov Olsen var et emne, der blev vendt.

- Jeg har ikke selv haft noget med ham at gøre, men ja, det har trænerne. Lige nu må vi vente os se.

- I medierne er navne og omstændigheder langt foran realiteterne. Han er en fantastisk spiller, som vi har fulgt nøje, og som vi har haft og stadig har snakke om, men vi må vente, siger Jokin Aperribay, der er kendt for ikke at tale over sig.

Baskerne har også et bud ude på Real Madrids Martin Ødegaard, men ifølge præsidenten er situationen, at skal der nye spillere til, skal eksisterende ud.

Så fokus fra Real Sociedads side er at tynde ud i truppen, der aktuelt tæller over 30 spillere.

Se også: Trumps største modstander strålede

Se også: Transfer-drama: Real Madrid-spiller kan blokere for FCN-komet

I Dynamo Dresden stiftede den tidligere Brøndby-forsvarer Dario Dumic (th.) bekendtskab med nogle særdeles fanatiske fans. Foto: Dennis Hetzschold/imago/Ritzau Scanpix Sport og Spil Tidligere Brøndby-spillers møde med vilde fans: - De kom ud af ingenting

Foto: Finn Frandsen/Polfoto Sport og Spil KÆMPE Laudrup-interview: - Jeg synes altså kæden falder helt af

8 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere