Derfor vil Joshua John væk fra FCN: Dialog med tyrkisk klub

Alt tyder på, at Joshua John snart er fortid i FC Nordsjælland

Joshua John kan være på vej til Tyrkiet, hvis FCN slækker på prisen (Foto: Rasmus Baaner)
Joshua John kan være på vej til Tyrkiet, hvis FCN slækker på prisen (Foto: Rasmus Baaner)

Det var opsigtsvækkende, da FCN's offensiv-spiller Joshua John i weekenden over for BT lancerede et angreb på klubben.

Den hollandske kantspiller gjorde det klart, at han vil væk fra FCN og håber, at klubben vil slippe ham for en fair pris.

- Jeg har nu været i klubben i tre år, og jeg synes, tiden er inde til at komme videre. I øjeblikket er det lidt svært, fordi klubben har mistet et par spillere, men jeg ønsker at være på et vindende hold. Og i øjeblikket ser det også svært ud. Fra mit synspunkt var sidste sæson også vanskelig, fordi jeg føler, at der manglede en smule ambition i klubben. Så jeg er begyndt at se efter et skifte, sagde John til BT.

Se også: CV: Dem vi har, skal kunne præstere bedre

Det tyder også på, at der er god grund til, at Joshua John presser så hårdt på for et skifte.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er den tyrkiske oprykkerklub Osmanlispor (tidligere Ankaraspor) brændt varme på Joshua John, og der skulle være dialog om et skifte.

Joshua John, der har spillet i FC Nordsjælland i to omgange, har lyst til et andet udlandseventyr, og i Tyrkiet er lønnen væsentligt større end i FCN.

Se også: Mtiliga: Meget skuffende

Der er også mere løs interesse fra et par hollandske klubber, men det hele står og falder med FCNs priskrav for John.

I første omgang har FCN spillet ud med et større krav omkring 1 mio. euro (ca. 7,5 mio. kr.), men der arbejdes i krogene på at finde en løsning, som alle parter kan være tilfredse med.

Således kan aftenens kamp mod AaB i Farum være Joshua Johns sidste hjemmekamp for FCN. Der er pres på FC Nordsjælland, der står med nul point for de to første kamp med forsmædelige nederlag til Sønderjyske og Randers.

Tæv til FCN. Se målene fra Randers ydmygelse af FCN i sidste runde

6 kommentarer
Vis kommentarer