Efter FCN's premiere-fiasko: CV lover forstærkninger

Den nye sportschef vil bringe mere tyngde til det nordsjællandske og hente en spiller til hver kæde

Carsten V. Jensen kunne fredag aften se FC Nordsjælland-holdet levere end tam indsats i premieren. (Foto: Lars Poulsen)
Carsten V. Jensen kunne fredag aften se FC Nordsjælland-holdet levere end tam indsats i premieren. (Foto: Lars Poulsen)

FARUM (Ekstra Bladet): FC Nordsjælland er klar til at gå på indkøb.

Klubben vil stadig satse benhårdt på sit akademi, men de unge talenter vil blive suppleret af spillere udefra med tyngde, som sportschef Carsten V. Jensens udtrykte det efter fredagens skuffende Superliga-premiere mod SønderjyskE, der endte med et 2-0-nederlag.

- Når transfervinduet lukker, så ser vores trup ikke ud, som den gør i dag. Der skal hentes spillere ind, og det er lidt over hele banen, sagde sportschefen, der altså forventer at forstærke truppen med minimum en spiller til hver kæde.

Den snu Thomas Dalgaard slog til to gange i Superliga-premieren for SønderjyskE (Foto: Mads Nissen) SønderjyskE Dalgaard storklaskede FCN i premieren

FC Nordsjælland sagde fredag farvel til den islandske flopangriber Gudjón Baldvinsson, og det frigør yderligere lønkroner i budgettet. I forvejen er topscorer Uffe Bech som bekendt solgt til Hannover 96 for ca. 15 mio. kr.

Det har efterladt træner Olafur Kristiansson med en noget tynd trup, men det bliver der snart lavet om på, selv om der på ingen måde bliver ændret i tænkemåden i Farum-klubben.

- Det er en præmis i denne klub, at vi arbejder med et ungt hold og skal ha’ spillere igennem fra vores akademi. Vi lader os ikke slå ud og holder fast i måden at arbejde på.

- Der er ingen slinger i valsen, og nogle af disse drenge skal stadig ud og spille Superliga-bold. Men der skal suppleres udefra, og det bliver der også, sagde Carsten V. Jensen.

En midtbaneslider vender hjem til FCK. (Foto: Lars Poulsen) FC København FCK overrasker: Henter William Kvist hjem

FC Nordsjælland har som den eneste klub i ligaen fortsat ikke hentet nye spillere i dette transfervindue.

Se Thomas Dalgaard sænke FCN her:

38 kommentarer
Vis kommentarer