Emre Mor: Jeg bliver ikke sur længere

Emre Mor måtte kæmpe med sit temperament i den første tid i FC Nordsjælland, men nu er offensivprofilen blevet en holdspiller

Unge Emre Mor i en af sine mange velkendte dribleture. (Foto: René Schütze)
Unge Emre Mor i en af sine mange velkendte dribleture. (Foto: René Schütze)

Der er ikke mange spillere i Alka Superligaen, der nyder at spille overfor FC Nordsjælland-kometen Emre Mor. Offensivspilleren har hurtige fødder og er ivrig til at angribe, mens han allerede nu nævnes som et af de varmeste bud på en stor handel i FC Nordsjælland, hvor flere klubber holder øje.

Se også: FCN-komet: Mit næste skridt er niveauet under Barcelona

I Farum har Mor dog allerede udviklet sig markant. Det understreger han i et interview med fcn.dk, hvor det især var temperamentet, der skulle arbejdes med:

- I starten blev jeg sur og kunne glide ud af kampene, når jeg blev sparket ned under en dribletur. Nu vælger jeg at tage det som et udtryk for, at de har respekt for mig. Det får mig til hurtigt at rejse mig og prøve igen, og det gør mig bedre, som kampen skrider frem, siger Emre Mor, siger Emre Mor til klubbens hjemmeside og understreger:

- Som angriber vil jeg selvfølgelig gerne lave mål, men jeg har også lært at se mulighederne for at spille andre helt fri, når jeg har samlet forsvaret omkring mig i en dribletur. Og det er vigtigere at holdet vinder, end at jeg scorer mål. Jeg vil vinde hver gang, udtaler storprofilen.

Emre Mor er 18 år.

TV: Se spændende indslag om stjerneskuddet Mor

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere