FC Nordsjælland køber hollandsk målmand

Sidste sæsons bronzevindere fra FC Nordsjælland har hentet den 25-årige målmand Nigel Bertrams i NAC Breda

Nigel Bertrams viser sin nye klubtrøje frem. Foto: FCN.dk
Nigel Bertrams viser sin nye klubtrøje frem. Foto: FCN.dk

De solgte Runar Alex Runarsson til franske Dijon, og nu har fra FC Nordsjælland fundet erstatningen for den islandske keeper.

Således melder klubben ud, at den har hentet den 25-årige hollænder Nigel Bertrams i hollandske NAC Breda.

Keeperen kommer til FC Nordsjælland, hvor han skal kæmpe med Nicolai Larsen og Peter Vindahl Jensen om spilletid i målet.

- Efter salget af Alex Runarsson har vi skullet sørge for, at konkurrencen på målmandsposten er intakt. Med tilgangen af Nigel sikrer vi os, at vi står stærkt til den kommende sæson med både unge og lovende målmænd på vej, men også to dygtige og modne målmænd i Nigel og Nicolai.

- Nigel har i den forgangne sæson vist et højt niveau hos NAC Breda i den bedste række. Han er uddannet i den hollandske skole, er dygtig til at læse spillet og god med fødderne. Vi glæder os til at bringe Nigel ind i truppen og se ham forsætte sin udvikling, siger Carsten V. Jensen, sportschef, i en pressemeddelelse.

Målmanden, der tidligere har været på kontrakt i PSV, har syv U-landskampe på cv'et, og han ser frem til at komme til dansk fodbold nu.

- Jeg er glad og stolt over at kunne skifte til FC Nordsjælland. Jeg har søgt en ny måde at kunne udvikle mig på efter at have været i Holland hele mit liv, og med dette skifte vil jeg også få prøvet mig af som menneske i et andet land og på egne ben.

- Jeg har snakket med flere tidligere danske holdkammerater om FC Nordsjælland, og de har alle talt utrolig positivt omkring klubben og dens arbejde med at udvikle spillere, og især omkring det enormt stærke akademi, som klubben har. Jeg glæder mig til at blive en del af truppen og vise mig frem, siger Nigel Bertrams.

FC Nordsjælland har ikke meldt noget om kontraktlængden ud.

Se også: Schmeichel slår til igen: Spiser kage med Putin i russisk VM-hyldest
Se også: FCM bekræfter bizar situation: Større klubber vil have nyindkøb

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere