Brommapojkarna er i øjeblikket en meget omtalt klub i dansk fodbold.
Tidligere på ugen skrev det svenske medie Fotbollskanalen, at Brøndby IF var på jagt efter klubbens angriber Oskar Hallenius. Nu er den svenske klub igen i rampelyset.
FC Nordsjælland har skrevet under på en kontrakt med klubbens 18-årige forsvarsspiller Daniel Svensson. Kontrakten træder først i kræft den 1. juli i år.
Det bekræfter Brommapojkarna på sin hjemmeside.
Ved årsskiftet rykkede Svensson op på førsteholdet i Brommapojkarna, efter han i en periode spillede på klubbens U19-hold.
Brommapojkarna spiller i den tredje bedste række i Sverige.