FCK kan glemme alt om Superliga-profil

- Det ligger slet ikke i kortene, at Karlo Bartolec skal til FCK, han skal ud på en større scene, siger FC Nordsjællands sportschef Carsten V. Jensen

Karlo Bartolec (forrest) kommer ikke til FC København, når han - måske til sommer - skifter fra FC Nordsjælland. Han skal ud i en større liga. Foto: Jens Dresling.
Karlo Bartolec (forrest) kommer ikke til FC København, når han - måske til sommer - skifter fra FC Nordsjælland. Han skal ud i en større liga. Foto: Jens Dresling.

Når Karlo Bartolec skifter fra FC Nordsjælland – formentlig til sommer – er sigtekornet ikke rettet mod FC København eller for den sags skyld en anden dansk klub.

Det slår klubbens sportsdirektør Carsten V. Jensen fast, efter kroatens agent, Danko Djikic, for nylig havde travlt med at gøre FC København som en mulig destination.

- Danko er en agent vi kender rigtig godt. Han var lidt for frisk på aftrækkeren, da han nævnte FCK. Det er slet ikke sandsynligt han fortsætter i Superligaen, når han skifter fra FC Nordsjælland, siger Carsten V. Jensen med et glimt i øjet til Ekstra Bladet.

Han uddyber:

- Det er slet ikke sandsynligt, at FC København køber en back i det prisniveau, som Bartolec befinder sig i. der er et meget stort europæisk marked, der konkurrerer om at få en spiller med hans potentiale, fastslår Carsten V. Jensen og understreger, at han intet har hørt fra FCK selv om hans agent har nævnt klubben blandt interesserede.

Bartolec i muren mod FCK. Foto: Jens Dresling
Bartolec i muren mod FCK. Foto: Jens Dresling
 

Sportsdirektøren afviser, at det er aftalt, hvornår Bartolec skal videre i karrieren.

- Han rammer på et tidspunkt hovedet mod loftet i den danske liga. Derfor skal han til en større liga. Men hvornår det sker, er ikke aftalt. Det bliver, når det passer Bartolec og os, fastslår han.

I januar var franske Nantes en af bejlerne.

– Nantes var en konkret mulighed i januar, og det er sådan en type klub, vi går efter. En klub, som er større end FC Nordsjælland, men selvfølgelig ikke FC Barcelona eller Real Madrid. Vi skal tænke os godt om, og FCN skal kompenseres godt, fortæller spillerens agent, Danko Djikic, til Tipsbladet.

Se også: Superliga-profil i fræk flirt: FCK er en interessant klub

Se også: Hjulmand roser debutanten: En fantastisk fodboldhjerne

84 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere