FCN-boss: Kan ske justering den ene eller anden vej

Der kan ske en justering den ene eller anden vej i FC Nordsjælland. Det fortæller sportschef Carsten V. Jensen

Carsten V. Jensen, sportschef i FC Nordsjælland. Foto: Lars Poulsen
Carsten V. Jensen, sportschef i FC Nordsjælland. Foto: Lars Poulsen

FC Nordsjælland har tidligt meldt ud, at vinterens transfervindue skulle forsvares mere, end det skulle angribes, og indtil videre har Farum-klubbens transfer-defensiv været uden revner. Profiler som Andreas Maxsø, Marcus Ingvartsen og Stanislav Lobotka er stadig i klubben, og det er de også i morgen, hvor transfervinduet er lukket.

Det forventer i hvert fald sportschef Carsten V. Jensen, der samtidig åbner døren på klem for en lille smule transferaktivitet mod slutningen af vinduet.

- Der skal ikke ske alverden. Vi har fulgt vores plan i det her transfervindue, men det har været tydeligt for enhver, at det, vores trup har haft mest brug for, er at blive spillet mere sammen. Det er muligheden der for nu. Planen har været at holde fast i vores bedste spillere, og det er lykkedes - de er her også i morgen, siger Carsten V. Jensen til tipsbladet.dk og tilføjer:

- Vi har desuden fået Patrick Da Silva til klubben, og dermed har vi også en mand til fremtiden. Så alt i alt er vi ok tilfreds, uden vi dog står med armene i vejret. På godt jysk så har det været ok.

FC Nordsjælland-sportschefen åbner imidlertid op for en sen transfer mod i de sene timer.

- Der kan godt komme en justering den ene eller den anden vej. Men mere kan jeg ikke sige - det må komme som en nyhed, hvis det sker, lyder det fra Carsten V. Jensen.

FC Nordsjælland er på niendepladsen i Superligaen.

Se også: Kasseret Brøndby-back har fundet ny klub

Se også: Kasseret Brøndby-spiller tæt på ny klub

Se også: Rådgiver bekræfter: Da Silva forhandler med FC Nordsjælland

Se også: FC Nordsjælland kan være tæt på vraget Brøndby-back

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere