FCN presser FCK i bronzeduellen

Mathias Jensen og Mads Mini Pedersen sikrede FC Nordsjælland en tiltrængt sejr – klubber fra flere lande så FCN-kaptajnen i kamp

FARUM (Ekstra Bladet):  Efter blot ét point de seneste fem kampe, fik FC Nordsjælland omsider fuldt pointudbytte i fredagens hjemmekamp mod Horsens, hvor 2863 tilskuere så på.

2-1 blev sejren efter scoringer af Mads Mini Pedersen og anfører Mathias Jensen. Kort før slutsignalet fik Horsens-debutanten Mathias Kristensen reduceret på et hovedstød.

Derved presser Kasper Hjulmands tropper igen FC København i kampen om bronzemedaljerne. Efter et forspring på 12 point, da foråret begyndte, har den dårlige form den seneste måned været kostbar for FCN-mandskabet, fordi de aktuelt kun ligger á point med FC København.

Sejren over Horsens kom i hus efter en rodet forestilling, hvor FCN-mandskabet i perioder spillede alt for langsomt og uden den normale dynamik og eksplosion i omstillingsspillet.

Det blev alligevel til fortjent sejr over et ideforladt Horsens-mandskab, der satsede alle kræfter på dødbolde uden den store effekt.

Horsens var tæt på reducering ved stillingen 0-2, men Ayo Simon Okosum brændte et straffespark, da Runar Alex Runarsson gik til den rigtige side.

Horsens har aldrig elsket at spille i Farum. Bo Henriksens mandskab har således ikke vundet på banen siden foråret 2009.

Artiklen fortsætter under billedet..

Mathias Jensen blev besigtiget af flere udenlandske fodboldklubber - og scorede kampens andet mål. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Mathias Jensen blev besigtiget af flere udenlandske fodboldklubber - og scorede kampens andet mål. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
 

Flere klubber så på FCN-kaptajnen
FCN-kaptajn Mathias Jensen scorede et fint mål, da han nærmest fra midten løb solo for til sidst at sparke bolden i modsatte målhjørne.

Det skete for øjnene af klubrepræsentanter fra både England, Tyskland, Italien og Holland, der var til stede i Farum fredag aften.

Her fik de set Mathias Jensen er en dygtig fodboldspiller med et eminent overblik og en god evne som afslutter. Scoringen mod Horsens var således nummer 12 i denne sæson i Superligaen.

Men de udenlandske klubspejdere må også have bemærket Mads Mini Pedersen. Venstrebacken er ikke kun hurtig, men også en offensiv og dynamisk back med fine afslutningsfærdigheder.

FC Nordsjælland mangler nu en udekamp mod AaB og slutter af med opgøret mod FC København på hjemmebane i sidste spillerunde.

Kasper Hjulmands mandskab skal formentlig have seks point for at presse FCK i bronzekampen.

Mads 'Mini' Pedersen bragte FC Nordsjælland foran med 1-0. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Mads 'Mini' Pedersen bragte FC Nordsjælland foran med 1-0. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
 

Se også: Ståle afviser Norge igen: Takker nej til nyt topjob

Se også: Roskilde-målmand fik historisk besked i bilen: Du skal til VM

Mathias Jensen bliver jagtet af klubber i de store ligaer. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Står til nyt konge-salg: Han er Danmarks mest eftertragtede spiller

1 af 8 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
2 af 8 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
3 af 8 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
4 af 8 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
5 af 8 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
6 af 8 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
7 af 8 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
8 af 8 
32 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere