FCN sælger stort midtbanetalent

Nicklas Strunck er meget tæt på et skifte til Groningen i den hollandske Æresdivision

Nicklas Strunck har grund til at juble. Han står foran et skifte fra FC Nordsjælland til Groningen i Holland. Foto: Jens Dresling, Polfoto.
Nicklas Strunck har grund til at juble. Han står foran et skifte fra FC Nordsjælland til Groningen i Holland. Foto: Jens Dresling, Polfoto.

FC Nordsjælland er blevet stedet at spille, hvis ambitionen er et skifte til udlandet i en meget ung alder.

Emre Mor, Mathias Jensen, Nikolai Baden Frederiksen og Christian Rasmussen er nogle af de talentfulde spillere, der de senere år er skiftet fra FC Nordsjælland i en forholdsvis ung alder.

De to første nåede at få et gennembrud i Superligaen, mens både Nikolai Baden og Christian Rasmussen aldrig nåede så langt, før udlandet kaldte på større udfordringer.

Nu er næste mand klar på affyringsrampen hos talentfabrikken i FC Nordsjælland.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger sælger FCN en af de kommende dage med stor sandsynlighed 19-årige Nicklas Strunck til Groningen fra den hollandske Æresdivision.

Søndag formiddag lagde klubben så dette tweet ud:

Alt tyder på, at midtbanetalentet får en fireårig aftale med den hollandske klub, der har fået en jævn start på sæsonen med en sejr og ét nederlag efter de to første kampe.

Nicklas Strunck har i flere år været et stort talent med et enormt potentiale. I 2016 blev han således kåret som årets U-17 talent i Danmark.

Han debuterede i starten af 2018 for FCN i Superligaen. I sidste sæson spillede han 20 kampe i landets bedste række. I den nye sæson har det været mere sparsomt med den faste spilletid. Han har kun fået spilletid i sæsonpremieren mod Horsens. 

Nu venter et nyt eventyr for den teknisk velfunderede 19-årige midtbanespiller, der kan spille i flere af de centrale positioner på midtbanen. Han kan også spille i den bageste kæde.

Nicklas Strunck havde en kontrakt, der først udløber 30. juni 2021, så Groningen har betalt en transfer i niveauet tre-fire mio. kr. for at få ham til klubben.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra både Nicklas Struncks agent, Michael Stensgaard, og fra FC Nordsjælland.

Se også: Tidligere Superliga-profil og landsholdsspiller vender hjem

Se også: FCK henter gammel kending hjem

Se også: Sent drama i Farum

6 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere