FCN udnyttede Silkeborgs røde kort

Der var mål, straffespark, rødt kort og offensiv fodbold på Right to Dream Park, da FC Nordsjælland og Silkeborg duellerede mod hinanden i Farum

Ernest Asante åbnede scoringen for FC Nordsjælland, men stod så senere for nogle fæle afbrændere. Foto: Jens Dresling
Ernest Asante åbnede scoringen for FC Nordsjælland, men stod så senere for nogle fæle afbrændere. Foto: Jens Dresling

FARUM (Ekstra Bladet): FC Nordsjælland og Silkeborg tørnede sammen på Right to Dream Park i det såkaldte ’El Plástico’, og det blev en flot og underholdende affære.

Inden den kolde aften i Farum havde Silkeborg ikke den bedste statistik mod FC Nordsjælland. Silkeborgenserne havde ikke vundet over holdet fra Farum siden 2010, men Silkeborg havde til gengæld ikke tabt i Superligaen i 2018.

Det blev en jævnbyrdig og hæsblæsende start, hvor begge mandskaber spillede offensiv fodbold. Første afslutning blev sendt afsted af Tobias Mikkelsen efter syv minutters spil. Det var starten på en god periode for hjemmeholdet.

To hurtige mål kickstartede kampen
Efter ti minutters spil spillede FC Nordsjælland sig flot igennem i højre side og inde på midten stod Ernest Asante klar til at sparke bolden fladt i kassen til 1-0 for FC Nordsjælland. Et flot gennemspillet angreb af holdet fra Farum. Lige efter havde hjemmeholdet et nærgående forsøg, men udeholdet slog en hurtig kontra efter 11 minutter.

Silkeborg kom igennem i venstre side, og her tog Viktor Nelsson meget klodset benene på Vladimir Rodic. Det blev takseret til et straffespark, som Davit Skhirtladze scorede sikkert på til 1-1. Kampen blev noget mere afdæmpet efter de to scoringer, men det var tydeligt, at begge hold ikke havde de store defensive kvaler og ville pakke sig efter den hektiske start.

28 minutter skulle der gå, før det næste farlige forsøg kom. Mikkel Rygaard fyrede et flot skud afsted lige udenfor straffesparksfeltet. Blot to minutter senere løb Vladimir Rodic fra FC Nordsjællands forsvar og havde en friløber mod mål, men et skidt spark sendte bolden forbi den ene opstander.

Slutningen af første halvleg havde hjemmeholdets Mikkel Rygaard flere nærgående forsøg i den danske vinterkulde, men det blev ved 1-1 efter underholdende 45 minutter.

Ernest Asante åbnede scoringen for FC Nordsjælland, men stod så senere for nogle fæle afbrændere. Foto: Jens Dresling
Ernest Asante åbnede scoringen for FC Nordsjælland, men stod så senere for nogle fæle afbrændere. Foto: Jens Dresling

Stille start på anden halvleg
De to hold kom ikke buldrende med samme fart som i første halvleg i starten af anden halvleg. Ernest Asante var tæt på at blive dobbelt målscorer efter 55 minutter, men han fumlede med bolden, og chancen løb ud i sandet.

Meget af spillet kom til at foregå på midten af banen, hvor mange intense dueller udspillede sig. De helt store chancer udeblev i starten af anden halvleg, men efter 63 minutter trykkede Silkeborg-spilleren Ibrahim Moro af fra distancen, men bolden blev sparket snært over mål.

Rødt kort gav FCN overtaget
Efter 70 minutter blev Silkeborg reduceret til 10 mand, da målmand Thomas Nørgaard tog med hænder udenfor feltet. Herefter kom Peter Friis Jensen ind på kassen. På det efterfølgende frispark leverede den indskiftede Silkeborg-målmand en god redning, men på returen sparkede Nicklas Strunck Jakobsen loppede bolden i kassen til 2-1 til FCN.

Udeholdet protesterede meget efterfølgende, men linjedommeren var ikke i tvivl. De sidste 20 minutter bød på diverse nærgående chancer, og i overtiden udbyggede hjemmeholdet føringen til 3-1 ved Nikolai Baden, og det blev kampens resultat. FC Nordsjælland er dermed placeret lunt i top tre i Superligaen.

Se også: AaB stemplede ind top-kampen

Se også: Brændt straffe og rekord i elendighed i bundgyset

Se også: Ståle fik fødselsdagssejr i snekaos

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere