Gigantisk fejl og dommerskifte i guldkampen

Kian Hansen lavede besynderlig fejl, da FCM tabte et skridt i guldkampen

Nordsjælland kom foran før pausen, men det sluttede 1-1. Foto: Lars Poulsen
Nordsjælland kom foran før pausen, men det sluttede 1-1. Foto: Lars Poulsen

FARUM (Ekstra Bladet): De seneste seks kampe havde resulteret i 4,6 mål i snit, når FC Nordsjælland og FC Midtjylland har mødt hinanden i Superligaen. Det fornemme målsnit kunne de to tophold ikke leve op til, da de søndag spillede 1-1 i Farum.

Et resultat som ingen af de to hold rigtig kunne bruge til så meget. FC Nordsjælland gik efter sejren for at mindske afstanden til FC Midtjylland og Brøndby. Gæsterne havde brug for en sejr for at lægge ekstra pres på Brøndby i den direkte topstrid.

Ernest Asante bragte hjemmeholdet i front på en besynderlig scoring før pausen efter en fejl fra Kian Hansen, der sparkede bolden ind på benet af FCN-spilleren og snød Jesper Hansen.

SE DEN KOMISKE SCORING I TV-AFSPILLEREN OVER ARTIKLEN

Gæsterne udlignede i begyndelsen af anden halvleg, da Victor Nelsson ikke fik tacklet Jakob Poulsen, der blev spillet fri i en god position midt for mål af Mikkel Duelund. Poulsen lagde nærmest bolden over i det fjerneste målhjørne.

FCN jagtede sejren
FC Nordsjælland var tættest på sejren efter pausen. Mikkel Rygaard fik en gylden mulighed, da han kom fri på kanten af feltet, men han afsluttede for svagt og overplacerede sit spark. Bolden røg lige forbi den ene opstander. Samme Rygaard havde også en halvflugter, som Jesper Hansen måtte give en returbold på.

Jesper Hansen viste som altid stabilitet og afværgede også et skudforsøg fra Mads Mini Pedersen. Ernest Asante var også tæt på, da han sendte en afslutning lige forbi den ene opstander på Mathias Jensens fine forarbejde.

Kort før afslutningen bragede Mads Mini Pedersen et skud, der var tæt på at gå i mål.

Ernest Asante scorede for hjemmeholdet efter en stor fejl af Kian Hansen. Foto: Lars Poulsen
Ernest Asante scorede for hjemmeholdet efter en stor fejl af Kian Hansen. Foto: Lars Poulsen

Lignede straffespark
Hjemmeholdet startede bedst. De dominerede og pressede guldkandidaterne fra FC Midtjylland tilbage på banen. Den optimistiske start kunne have givet scoring efter få minutter.

Selv om bolden var på vej væk lignede det et straffespark, da Erik Sviatchenko hev Mikkel Rygaard omkuld i feltet. FCM-spilleren havde fat i armen på Rygaard, men dommer Michael Tykgaard, der måtte udgå i pausen med en skade, vinkede afværgende.

Hjemmeholdet fortsatte med at dominere i kampens første fase. Mikkel Rygaard fik en gylden mulighed med et frispark lige uden for feltet. Han fik bolden bagom muren, men var luret af Jesper Hansen, der greb ham ud.

Før pausen var gæsterne kun farlige på dødbolde. Men her var de også tæt på i to situationer. Først headede Marc Dal Hende over efter en frispilning på hovedstød tæt under mål fra Zsolt Korcsmár. Siden headede Erik Sviatchenko over fra en god position.

Hjemmeholdet kom i front før pausen efter en besynderlig situation. Bolden havnede ude i højre forsvarsside hos Kian Hansen. Han ville tilsyneladende spille bolden op i luften i modsatte side til Erik Sviatchenko, men afleveringen blev i stedet fladt på kunstgræsset, ramte Ernest Asante på benet og snød Jesper Hansen. En besynderlig scoring og en sjælden fejl fra Kian Hansen.

Anden halvleg blev i øvrigt dømt af Benjamin Willaume-Jantzen, der blev skiftet ind fra sit job som fjerdedommer, mens Peter Munk Larsen overtog som fjerdedommer. Han var tilfældigvis blandt tilskuerne til kampen, og iført cowboybukser sikrede han, at kampen blev fuldført korrekt.

Se også: Superliga-trænere raser: 'Det er håbløst!'

Se også: I chok over dommerfejl: - Det er uforståeligt!

Mathias Jensen (th.) og Hany Mukhtar er blandt Superligaens største profiler. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Ekstra Bladet vurderer: Her er Superligaens vigtigste spillere

Sport og Spil 48 utrolige timer: Sådan blev Lyngby mirakuløst reddet

1 af 17 Foto: Lars Poulsen
2 af 17 Foto: Lars Poulsen
3 af 17 Foto: Lars Poulsen
4 af 17 Foto: Lars Poulsen
5 af 17 Foto: Lars Poulsen
6 af 17 Foto: Lars Poulsen
7 af 17 Foto: Lars Poulsen
8 af 17 Foto: Lars Poulsen
9 af 17 Foto: Lars Poulsen
10 af 17 Foto: Lars Poulsen
11 af 17 Foto: Lars Poulsen
12 af 17 Foto: Lars Poulsen
13 af 17 Foto: Lars Poulsen
14 af 17 Foto: Lars Poulsen
15 af 17 Foto: Lars Poulsen
16 af 17 Foto: Lars Poulsen
17 af 17 Nordsjælland kom foran før pausen, men det sluttede 1-1. Foto: Lars Poulsen
68 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere