Hjulmand missede drømmeskifte: - Ikke noget man bare ryster af sig

Kasper Hjulmand følte sig tom indeni, da drømmeskiftet til belgiske Anderlecht søndag gik i vasken. Nu gør han foråret i Farum færdigt, og så er klar til at kaste sig ud på dybt vand

Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, ser her på hvilke muligheder FCN - og Kasper Hjulmand - nu har. Producer: Kristian Hansen

FARUM (Ekstra Bladet): Kasper Hjulmand elsker at være på træningsbanen, men mandag formiddag i Farum var alligevel noget sur for FC Nordsjælland-træneren.

I weekenden troede han, at han skulle stå på en træningsbane i Bruxelles og styre Anderlechts træning for første gang. Den belgiske storklub var enig med 46-årige Hjulmand, men blev aldrig enig med FC Nordsjælland.

Derfor ansatte Frank Arnesens klub søndag eftermiddag Fred Rutten – og Hjulmand må blive et halvt år mere i Farum.

- Normalt snakker jeg ikke om ting, der ikke gået igennem. Men alt er ude, og det står også i Belgien. Det var et eller andet i det sidste mellem klubberne, der glippede, og derfor står jeg her nu.

- Hvordan jeg har det med det? I går var jeg lidt tom indeni. Det er ingen tvivl om, at det var en stor mulighed, der missede. Det sidder selvfølgelig i kroppen, når det har været så tæt på, siger Kasper Hjulmand, der mandag formiddag havde årets første træningsdag med sit FCN-mandskab. 

At han er skuffet, hersker der ikke tvivl om. Hjulmand drømmer om at komme til en klub, der forventes at spille med om titler, og Anderlecht var den perfekte mulighed for ham.

Belgierne havde dog ikke meget tålmodighed og efterlod FC Nordsjælland med meget lidt tid til at finde en afløser.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kasper Hjulmand måtte opgive sit skifte til Anderlecht, fordi klubberne ikke kunne blive enige. Foto: Jens Dresling
Kasper Hjulmand måtte opgive sit skifte til Anderlecht, fordi klubberne ikke kunne blive enige. Foto: Jens Dresling
 

Klubben forsøgte søndag, men det gik ikke stærkt nok efter Anderlechts smag. Belgierne snuppede i stedet Rutten og efterlod Hjulmand med en værdiløs aftale og en stor skuffelse. 

- For at være helt ærlig er det ikke noget, man bare ryster af sig … men det skal jeg nok gøre. I denne her verden sker sådanne ting.

- Jeg har taget det til efterretning, og staben og spillerne kan totalt regne med mig. Det kommer aldrig til at ændre sig. Jeg har en aftale, og den står jeg ved, siger Kasper Hjulmand.

Hans aftale med FC Nordsjælland udløber efter denne sæson, og klubben meddelte mandag formiddag, at der ikke bliver nogen forlængelse.

Kasper Hjulmand ønsker at prøve noget, hvilket han meddelte klubben allerede før jul.

- Efter den sidste kamp mod Esbjerg tog min kone og jeg væk i nogle dage, og jeg prøvede at samle op på de indtryk, jeg havde fået i løbet af efteråret. 

- Det nemmeste i verden ville være at fortsætte her. Jeg holder virkelig af stedet og tror på projektet, men jeg vil gerne udfordre mig selv, siger Kasper Hjulmand, der med egne ord nu gerne vil ud på dybt vand:

- Som menneske og som træner har jeg brug for at springe ud i noget nyt. Jeg havde en følelse af, at jeg havde brug for at udfordre mig selv for at udvikle mig.

Nu har han foreløbig et lille halvt år tilbage i FC Nordsjælland, og hvad der så skal ske, ved han ikke.

- Og det har jeg det okay med. Jeg tror nok, at der skal komme et eller andet, siger Kasper Hjulmand, der har været i Farum-klubben i ni år fordelt over to perioder. 

Den belgiske storklub Anderlecht ville have Kasper Hjulmand, men FC Nordsjælland var ikke klar til at slippe den ombejlede træner med så kort varsel. Foto: Jonas Olufson FC Nordsjælland - 7. jan. 2019 - kl. 10:00 FCN skal have ny træner: Ombejlede Hjulmand siger stop

Se også: Efter Strudal-fyring: Lyngby hyrer tidligere landsholdsspiller

Kasper Hjulmand skal bruge juleferien til at tænke over fremtiden. Skal han forlænge med FC Nordsjælland eller forlade Farum-klubben? Flere vil gerne have fingrene i den dygtige træner. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Den store trænerkarussel: Han er jaget vildt!

21 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere