18-årige Kamaldeen Sulemana er allerede ved at vokse fra Superligaen.
Interessen for FC Nordsjælland-profilen har for længst spredt sig uden for Danmarks grænser, og ghaneserens næste kontrakt ventes at blive med en klub fra en helt anden kaliber.
Kapløbet om underskriften er i gang, og Bayer Leverkusen har - ifølge Kickers oplysninger - allerede forsøgt at hente den offensive åbenbaring.
Men tyskernes jagt blev i første omgang forgæves, da et bud på seks millioner euro (45 mio. kr) blev afvist i oktober.
Mediet skriver, at FC Nordsjælland kræver det dobbelte, hvis Sulemana skal smutte.
Bolden ligger dermed på Leverkusens banehalvdel, og som Kicker skriver, er kampen om det 18-årige talent blevet et hængeparti for den Ruhr-klubben.
Desværre for tyskerne er Sulemana er ikke sådan at flå ud af Farum ved nemme forhandlinger.
Kometens kontrakt gælder helt til december 2024, og det er angiveligt FC Nordjællands ønske, at man helst ser hans afgang - som synes uundgåelig på sigt - finde sted i sommeren 2022.
Barcelona, Valencia og Real Madrid. Se de spanske storhold i Copa del Rey lige her (+).
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.