Kæmpe Superliga-salg på vej

FC Nordsjælland scorer igen kassen på et spillersalg, når Simon Adingra efter planen skifter til Brighton i Premier League på en fem-årig aftale

Simon Adingra kan være på vej mod en større adresse. Foto: Jens Dresling
Simon Adingra kan være på vej mod en større adresse. Foto: Jens Dresling
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC Nordsjælland

Vi har dårligt nået at lære navnet at kende, før Simon Adingra er på vej ud af Superligaen og direkte til Premier League til kæmpe milliongevinst for FC Nordsjælland.

Den 20-årige ivorianer er ifølge The Telegraph kun et lægetjek fra at underskrive en kontrakt med Brighton, og den information stemmer overens med Ekstra Bladets oplysninger.

Simon Adingra har forhandlet en fem-årig aftale på plads med Premier League-klubben, og den kan han sætte sin underskrift på, hvis han gennemgår lægetjekket senere torsdag.

Den snart forhenværende FC Nordsjælland-spiller har allerede forladt Danmark, og han har opholdt sig i venteposition i Paris, indtil hans visum til Storbritannien kom på plads. Det er kommet i hus, og dermed kan han snart sætte sig på Eurostar-toget fra Paris til England.

Nu er der altså kun et veloverstået lægetjek tilbage, før sommerens første store salg fra Superligaen er en realitet. Det vil indbringe FC Nordsjælland i omegnen af syv millioner euro - eller hvad der svarer til 52,5 millioner kroner.

Og det sker altså på bagkant af en Superliga-sæson, hvor Simon Adingra trods FC Nordsjællands problemer noterede sig for ni mål og fire oplæg.

Nu skal han forsøge at følge op på de takter på et noget højere niveau, mens Farum-klumme igen kan bryste sig af at sende en akademispiller videre med stor gevinst.

Der er gang i svingdøren hos de danske klubber - Ekstra Bladet giver dig her transferplanerne for FC København, FC Midtjylland, Brøndby og AGF.

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind