Klubber i udlandet lurer på FCN-profil

Joshua John går ifølge spillerens agent ind i transfervinduet med flere konkrete tilbud på hånden

Joshua John er ifølge spillerens agent en ombejlet herre. (Foto: Jens Dresling)
Joshua John er ifølge spillerens agent en ombejlet herre. (Foto: Jens Dresling)

Der er gang i svingdøren i FC Nordsjælland. Her har de nye engelske ejere med bestyrelsesformand Tom Vernon i spidsen gjort deres indtog, mens klubejer Allan K. Pedersen har sagt farvel.

Der er også blevet skiftet ud i trænersædet, hvor Kasper Hjulmand gør comeback i Farum, mens islandske Ólaffur Kristjánsson har forladt posten.

Lige før årets udløb var det så klubbens forsvarsspiller Ivan Runje, der fik en lejeaftale med cypriotiske Omonia lavet om til en permanent kontrakt, og måske er endnu en spiller snart tabt for Farum-mandskabet.

Det ligner således et åbent spørgsmål, om Hjulmand får glæde af det hollandske tempofænomen Joshua John, når foråret i Superligaen skydes i gang.

Med det nye års ankomst er transfervinduet som bekendt åbnet på vidt gab, og John, der kom til FCN i 2012 og er i gang med sidste år af sin kontrakt med nordsjællænderne har ikke lagt skjul på, at han i et stykke tid har følt sig klar til nye udfordringer.

Se også: FCN sælger forsvarsspiller

Det lykkedes ikke at komme af sted i sommer, men nu er han igen klar til at tage springet. Og ifølge Joshua Johns agent, Amedeo Seker, mangler den 27-årige angriber ikke tilbud.

- Der ligger flere tilbud til Joshua på bordet. Der er i hvert fald to klubber, der står parate med konkrete tilbud, siger Seker til Ekstra Bladet.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger drejer det sig om klubber i de bedste rækker i Tyrkiet og Italien, hvor i hvert fald den italienske har et navn af en vist valør.

Det skal da også snart være, hvis FC Nordsjælland skal have lidt for profilen, der i denne sæson har overladt en del af rampelyset til formstærke Bruninho. Han kontrakt udløber til næste vinter, så det er ved at være sidste udkald, hvis FCN skal have penge for angriberen.

- Vi gør, hvad vi kan for at finde en løsning, lyder det fra Armadeo Seker.

Hos FC Nordsjælland er man ikke overraskende mere tilbageholdne, når det gælder information omkring Joshua Johns fremtid.

- Vi kan ikke bekræfte de ting, da det har med rygter at gøre, siger klubbens mediechef Kristoffer Skadhauge.

Joshua John har i denne sæson scoret to gange i 14 kampe for FCN og er i alt noteret for 102 optrædender og 27 mål i Farum-klubben.

FCN's Bruninho er blevet bortført og truet på livet med en pistol under sin juleferie i Brasilien. Her svinger han skøjten i en kamp mod AGF tilbage i oktober måned. (Foto: Ernst van Norde) FC Nordsjælland - 29. dec. 2015 - kl. 06:58 FCN-topscorer bortført og truet på livet to gange i ferien

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere