Se alle fire kvartfinaler i Copa del Rey i denne uge. Få adgang til blandt andet Barcelonas kamp lige her (+).
FC Nordsjælland har ingen købsoption på Ajax-spilleren Victor Jensen - til gengæld har de lejet ham nærmest gratis.
Den 20-årige offensivspiller skiftede i de sene aftentimer mandag Amsterdam ud med Farum og skal i foråret tørne ud for nordsjællænderne.
Der er tale om en minimal udgift for FC Nordsjælland, da Ajax ifølge Ekstra Bladets oplysninger betaler langt hovedparten af det tidligere FCK's talents løn.
For dem handler det om, at den danske U21-landsholdsspiller får mulighed for spilletid på et højere niveau end Jong Ajax i den næstbedste hollandske række.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger ville to andre klubber også have Victor Jensen, men de ønskede at leje med en købsoption.
Det var Ajax ikke interesseret i, hvilket viser, at de fortsat har en tro på, at danskeren kan ende på deres førstehold.
Han er foreløbig noteret for enkelt kamp, som han fik tilbage midt i december.
FC Nordsjælland ser lejemålet som en form for forsikring.
Viser de næste talenter i køen - spillere som Oliver Antman og Chukwuemeka Paul Nnamani - sig ikke at være helt flyvefærdige, har FC Nordsjælland nu et sikkert kort i Victor Jensen.
Han kan dække de fire forreste pladser og skal være med til at sikre, at nordsjællænderne spiller med om en plads i slutspillet.
Samtidig skal man ikke være blind for, at den favorable aftale er et udtryk for, at Ajax ønsker at holde sig på god fod med nordsjællænderne.
De har handlet flere gange inden for de seneste år.
FC Nordsjælland har sendt det danske stortalent Kristian Rasmussen og den ghanesiske landsholdsspiller Mohammed Kudus til den traditionsrige hollandske klub.
I transfermarkedets sidste dage var der i Holland rygter om, at Ajax var interesseret i at hente Kamaldeen Sulemana, men det var bare rygter.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger bød den hollandske klub ikke på den 18-årige ghaneser. I stedet har Ajax sørget for, at han får en ny dansk legekammerat i foråret.
Har du fået sat dit manager-hold til Superliga-start? Læs ekspertens råd i denne +-artikel:
Eksperten afslører: Det absolut bedste midtbane-kup
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.