FARUM (Ekstra Bladet): SønderjyskE har en tidligere Superliga-topscorer på banen, når 2015/16-sæsonen bliver skudt i gang med et opgør i Farum Park.
Thomas Dalgaard snuppede titlen i 2014 og skal nu gå på måljagt i den lyseblå SønderjyskE-trøje.
Den 31-årige angriber får debut for sin nye klub mod FC Nordsjælland, der som det eneste hold i Superligaen ikke har hentet en eneste forstærkning op til denne sæson.
FCK overrasker: Henter William Kvist hjem
Nordsjællænderne går all in på egen talentudvikling, og det bliver spændende at se, hvordan de vil tackle tabet af Uffe Bech, der er blevet solgt til Bundesliga-klubben Hannover 96.
Modsat FCN har SønderjyskE hentet en del nye spillere op til den kommende sæson.
Der er også en ny mand på trænerbænken i skikkelse af Jacob Michelsen. Han kommer fra Skive og har fundet flere spillere i 1. division til SønderjyskE.
De tidligere Horsens-spillere Janus Drachmann og Troels Kløve er med fra start, og det samme er Marc Pedersen (kommet fra Fredericia) og João Pereira (tidligere Vejle).
SønderjyskE-chef erkender: Det handler kun om overlevelse
Sønderjyderne har også hentet Uganda-angriberen Emmanuel Okwi, men han er ikke med i Superliga-premieren i Farum.
Michelsen vil give ham tid til at vænne sig til de nye og meget anderledes omgivelser. Der går formentlig lidt tid, før han fysisk og taktisk er klar til sin første Superliga-optræden.
FC Nordsjælland: Jensen – Arnason, Gregor, Maxsø, Mtiliga – Hebo, Vingaard, Marcondes –Karlsson, Ingvartssen, John
SønderjyskE (4-5-1): Skender – Pedersen, Kanstrup, Mussmann, Pereira – Kløve, Drachmann, Guira, Paulsen, Absalonsen - Dalgaard
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.