Spillet om Hjulmand: Nu blander Morten Olsen sig

Morten Olsen går nu ud i belgisk medie og taler varmt om Anderlecht-emnet Kasper Hjulmand, der også spøger i Brøndby

Morten Olsen taler i belgiske medier varmt om Kasper Hjulmand, der er i spil til Anderlecht-jobbet. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Morten Olsen taler i belgiske medier varmt om Kasper Hjulmand, der er i spil til Anderlecht-jobbet. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Kasper Hjulmands chance for at blive Anderlecht-træner er måske ikke forpasset alligevel. Foto: Jens Dresling FC Nordsjælland - 12. feb. 2019 - kl. 21:54 Kæmpe chance for Hjulmand

Kasper Hjulmand har et varmt trænernavn i øjeblikket. Til sommer stopper han i FC Nordsjælland, og der skulle være interesse fra både fra udlandet og fra Danmark - heriblandt i Brøndby, der mangler en permanent cheftræner fra næste sæson.

I Belgien er han dog også kraftigt i spil. I vinterpausen ville Anderlecht have ham, men klubben ville ikke betale FC Nordsjælland, hvad det kostede at købe ham fri.

Til sommer er muligheden for at afløse Fred Rutten i Anderlecht muligvis også til stede, og belgiske medier har nu også opsnappet historien om, at Hjulmand venter med at svare på et bud fra Brøndby, fordi han stadig håber på Anderlecht.

Nu blander tidligere landstræner Morten Olsen, der er bosat i Belgien og har spillet i Anderlecht, sig også i debatten. I belgiske La Dernière Heure taler han således meget varmt om sin landsmand.

- Hjulmand er et topnavn. Jeg ved ikke, om han vil skrive under med Anderlecht en dag, men det er, hvad Anderlecht bør gøre, siger Olsen ifølge Voetbalnieuws.

- Han har en masse tilbud både hjemme og i udlandet.

- Han har evnerne til at gøre spillere bedre, og han har en meget genkendelig måde at spille fodbold på.

- Han kan lide at arbejde med ungdommen og kommunikerer godt, siger Olsen.

Artiklen fortsætter under billederne

Morten Olsen er gode venner med Anderlechts nye sportsdirektør Frank Arnesen. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Morten Olsen er gode venner med Anderlechts nye sportsdirektør Frank Arnesen. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Kasper Hjulmand er eftertragtet - tilsyneladende både i Anderlecht og Brøndby. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Kasper Hjulmand er eftertragtet - tilsyneladende både i Anderlecht og Brøndby. Foto: Jens Dresling/Polfoto
 

Hjulmand skulle være et modstykke til Hein Vanhaezebrouck, der blev fyret som Anderlecht-træner i december.

- For Hjulmand er det ikke et one-man-show. Han omgiver sig med folk, der tænker som ham, og han er den bedste træner i Danmark, siger Olsen.

- Jeg håber, han vil træne landsholdet en dag, og han vil uden tvivl finde en god klub, siger Olsen.

Kasper Hjulmand har været cheftræner for FC Nordsjælland siden 2016, og inden da fik han ni måneder som boss i tyske Mainz, inden han blev fyret. Tidligere har han haft yderligere en periode i FC Nordsjælland og har også været i Lyngby.

Morten Olsen var tidligere på måneden på besøg til en Anderlecht-træning for at besøge sin gamle ven Frank Arnesen, der er blevet sportsdirektør i klubben. Olsen har dog afvist, at han selv skal være cheftræner i klubben.

Foto: Jens Dresling Sport og Spil Zorniger tabte omklædningsrummet

Jens Risager har ansvaret for Meny på Frederiksberg. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Sport og Spil Superliga-legende tvunget til karrierestop: I dag arbejder han i Meny

Foto: Jens Dresling Stig Tøfting - 24. feb. 2019 - kl. 09:47 Laudrup bør være den store joker

75 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere