Stjal talenter: Nu går dansk klubejer til kamp mod storklub

Right to Dream, der ejer FC Nordsjælland, har bedt FIFA om at undersøge en sag, hvor Bayern München havde to mindreårige spillere fra Right to Dreams akademi til prøvetræning uden at have indhentet tilladelse

FC Nordsjælland-ejer Tom Vernon (th.) er gået til FIFA, efter Bayern München uden Right to Dreams vidende hentede to talenter fra det ghanesiske akademi til prøvetræning. Foto: Ole Steen
FC Nordsjælland-ejer Tom Vernon (th.) er gået til FIFA, efter Bayern München uden Right to Dreams vidende hentede to talenter fra det ghanesiske akademi til prøvetræning. Foto: Ole Steen

Det er en del af den kyniske fodboldhverdag for Right to Dream, at andre prøver at stjæle deres talenter og score hurtige penge på unge afrikanske drenge.

Men nu har FC Nordsjælland-ejer Tom Vernon bedt om FIFA’s hjælp i dette fodboldens vilde vesten.

Helt konkret har Right to Dream, der ejer den nordsjællandske Superliga-klub, valgt at indberette Bayern München til FIFA.

I sommeren 2017 havde den sydtyske storklub to unge spillere fra Right to Dream til prøvetræning, men det vidste ingen i Right to Dream noget om. De opdagede det ved et tilfælde.

Bag prøvetræningen stod det netværk, som ifølge Right to Dream gør alt for at knuse dem.

Læs meget mere om den sag her: Se også: Får dødstrusler fra ghanesiske gangstere: Nu går FCN-ejer til modangreb

- Vi mener ikke, at Bayern München er en del af det netværk, men de er blevet brugt af det, sagde Right to Dreams jura-ansvarlige, Phil Radley, på en hastigt indkaldt pressekonference i Farum torsdag eftermiddag.

Det er naturligvis i strid med FIFA’s regler at hive mindreårige spillere til prøvetræning uden accept, og det gjorde Right to Dream Bayern München opmærksom på.

Ekstra Bladet erfarer, at der har været møder mellem parterne. Tyskerne har erkendt deres fejltrin, men tilsyneladende taget lidt for let på sagen. Right to Dream er i hvert fald nu gået til FIFA.

Det kan ende med en straf til både Bayern München og de to spillere, men ikke til bagmændene, der arrangerede prøvetræningen.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var en af de to spillere Kamal Sowah, som efter kontraktudløb med Right to Dream i januar underskrev en aftale med Premier League-klubben Leicester.

Den 18-årige midtbanespiller er aktuelt udlånt til Oud-Heverlee Leuven i den næstbedste belgiske række.

Derfor er Right to Dream nu selv i offensiven

Right to Dream kæmper for livet.

Organisationen, der ejer Superliga-klubben FC Nordsjælland, har været en del af de såkaldte Football Leaks, og særligt en samarbejdsaftale med Manchester City har været omtalt i Politiken og andre europæiske medier.

I weekenden vil Politiken ifølge Right to Dream bringe en række nye artikler, hvor fire tidligere elever på akademiet i Ghana står frem med beskyldninger om blandt andet fysisk mishandling.

Right to Dream kalder beskyldningerne for løgne, overdrivelser eller i bedste fald taget ud af kontekst. De mener, at Politiken har undladt at lytte til deres side af sagen og har derfor valgt selv at gå i medierne.

Right to Dream er en not-for-profit organisation og frygter, at artiklerne vil gøre stor skade på organisationens renomme ud fra devisen, at det er svært at bygge et rygte op, men let at ødelægge det.

Får omtalen bidragsydere til at trække deres økonomiske støtte, kan det få fatale konsekvenser for projektet, og Right to Dreams mulighed for at fortsætte arbejdet med de mange drenge og piger på akademiet i Ghana.

Ud af de 170, som har forladt akademiet, har 70 fået scholarships på skoler og universiteter i USA og England, mens 48 er blevet professionelle fodboldspillere.

Oftest er de fjender, men de 'blå-gule' og 'løverne' er enige i deres holdning til de danske mestre. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Superligaen indefra: Kontraktkaos i Superliga-klub: Ti spillere kan forsvinde

Christian Eriksen jagter en kontrakt med Barcelona eller Real Madrid.  Foto: AP Sport og Spil Mystisk agent er Eriksens hemmelige våben

Se også: Landsholdets 'hyggeonkel' begravet - Elkjær og Piontek bar kisten

Manglende forbindelser mellem pedaler i cockpittet og helikopterens motor var angiveligt årsag til, at Leicester-ejeren og fire andre personer mistede livet. Foto: Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix Premier League - 6. dec. 2018 - kl. 16:42 Nu er der nyt: Derfor styrtede Leicester-ejer i døden

Se også: FC Helsingør har takket nej til amerikansk overtagelse

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen