Den tidligere FC Nordsjælland-stjerne Stanislav Lobotka er blevet solgt til Napoli fra Celta Vigo.
Det oplyser den spanske klub på deres hjemmeside.
Klubberne har ikke offentliggjort en transfersum, men ifølge flere medier, heriblandt det italienske fodboldmedie Football Italia,skulle transfersummen lyde på 20 millioner euro (150 mio. kr.) med op til fire millioner euro i præstationsbaserede bonusser.
Celta Vigos endelige salgspris kan derfor løbe op i 24 millioner euro svarende til 179 millioner kroner.
Midtbanespilleren blev i 2017 hentet til det spanske fra FC Nordsjælland for ca. 35 millioner kroner, men den danske klub sikrede sig dengang også 25 procent af profitten ved et videresalg.
Dermed vil FC Nordsjælland i værste fald kunne skrive cirka 30 millioner kroner ekstra på salgsprisen, såfremt ingen af de præstationsbaserede klausuler opfyldes.
I Napoli kommer den tidligere FC Nordsjælland spiller til at spille under AC Milan-legenden Gennaro Gattuso.
Kæmpe million-gevinst på vej til Superliga-klub